Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/381

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

373

et saadant Baand. Det følger af Grl. § 93, at en Forlængelse af det Godset paahvilende, fideikommissariske Baand ud over den Tid, i hvilken samme efter det oprindelige Erektionsbrev vilde have paahvilet Eiendommen, ikke kan finde Sted, s. Skr. 31. Mai 1854, og at heller ikke en Forøgelse af de alt bestaaende Len, Stamhuse eller Fideikommisgodser kan tilstedes, s. Jur. Ugeskr. 1849. 714, og det er endog antaget, at en saadan Forøgelse ikke kan finde Sted ved Benyttelsen af en i ældre Skjøder betinget Forkjøbsret, s. Skr. 5. Aug. 1861, jfr. dog Resol. 29. Sept. 1860. Forøgelsen af Fideikommisgodser er dog kun udelukket, forsaavidt den bestaaer i faste Eiendomme, og det synes derfor, at en Tiende maa kunne erhverves for et Fideikommis, s. Skr. 9. Juni 1853, 15. Marts 1855. Resol. 13. Juli s. A., jfr. provis. Fdn. 17. Marts 1848 Præm. For et Mageskifte af de til et Fideikommisgods hørende Eiendomme mod andre Eiendomme er der Intet til Hinder, naar Godset ikke derved forøges, s. Skr. 27. Mai 1850, 11. Febr. 1854, jfr. Skr. 23. Jan., 14 Apr. 1855.

Medens Grundloven har forbudt Oprettelsen af nye Fideikommisgodser, har den opretholdt de nuværende Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Egenskab som saadanne med de deraf flydende Indskrænkninger i Besiddernes Dispositionsret og den dermed forbundne, særegne Arvefølge. Imidlertid har den bebudet en Lov, hvorved det nærmere skal ordnes, hvorledes de nævnte Godser kunne overgaae til fri Eiendom, saa at der altsaa skal gives de Vedkommende Adgang til at faae det fideikommissariske Baand ophævet, uden at der i saa Henseende udøves nogen Tvang. En saadan Lov er endnu ikke tilveiebragt. Kun for Bøndergodsets Vedkommende er der ved Lov 21. Juni 1854, jfr. Lov 12. Apr. 1851, givet Besidderne af de omhandlede Godser Ret til uden særlig Bevilling at afhænde det til Besiddelsen hørende Bøndergods til Selveiendom eller Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte til Fæsterne eller med disses Samtykke til deres Livsarvinger, Svigerbørn eller