Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/382

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

374

Stedbørn ved Fæsteledighed til de sidstnævnte Personer, hvorimod Afhændelse til Andre forudsætter særlig Bevilling. Et minimum for Kjøbesummen fastsættes paa Besidderens Andragende for et vist Aaremaal af Justitsministeriet, og den indvunde Kjøbesum tilfalder Lenet, Stamhuset eller Fideikommisset med Undtagelse af visse Procenter, der, forsaavidt de kunne udredes af, hvad Kjøbesummen overstiger det fastsatte Minimum, tilfalde Besidderen, s. Lov 1854 §§ 1-3, jfr. §§ 5, 6.

I Bevilling 27. Mai 1857 haves Exempel paa, at Regeringen har anseet sig for berettiget til at tillade Bortsalget af et Stamhus mod, at det indvundne Beløb anbringes i udenlandske Eiendomme.

Anm. Med hele denne Afdeling kan jevnføres Scheels Personret §§ 32-55 samt §§ 87-90.


Tillæg. Om Garantierne for Forfatningen.

Naar vi spørge, ved hvilke Garantier Forfatningen har søgt at sikkre sin Bestaaen, tænke vi ikke paa den ganske vist særdeles væsentlige, moralske Garanti, som ligge i, at Forfatningens Indhold er bygget paa fornuftige Anskuelser og derhos afpasset efter Folkets Eiendommeligheder, hvilken Omstændighed, navnlig naar Forfatningen uantastet har virket i en længere Aarrække, vil bevirke, at den slaaer Rod i Folkets Retsbevidsthed og vinder dets Kjærlighede; men vi tænke kun paa Garantier af retlig Natur. I denne Henseende kan det først erindres, at Grl. § 95 har sørget for, at Forandringer i Grundloven kun ville finde Sted efter moden Overveielse, og naar de billiges af Folkets Flerhed. Fortrinsvis tænkes imidlertid paa Garantier mod ulovlig Omstyrtelse af Forfatningen eller Tilsidesættelse af dens Bestemmelser. Som saadanne kunne nævnes:
 1. Den ordentlige Rigsdags Ret til af sig selv at sammentræde den første Mandag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden, s. Grl. § 41.