34
nes private Tilfredsstilledes Skyld, men i Statens Interesse, see med Hensyn til Landsthingsvalgene Valgslovens §§ 64 og 75, hvorefter Undladelse af at deltage i Valget endog medfører Straf, og at ligeledes de foreskrevne Udelukkelsesgrunde ere fastsatte i det Offentliges Interesse. Navnlig synes det at være i høi Grad unaturligt og stødende, at et Valgs Skjæbne skal kunne afgjøres ved en Stemmeafgivning af Personer, som Grundloven udtrykkelig har negtet Valgret. Det er ikke tilstrækkeligt herimod at henvise til, at det paagjældende Thing ifølge Grl. § 54 afgjør Gyldigheden af sine Medlemmers Valg og saaledes vil kunne kassere et Valg, hvor Majoritet er tilveiebragt ved Hjælp af Personer, der, skjøndt de vare opførte paa Valglisterne, manglede Valgret; thi Thingets Afgjørelse er naturligvis bunden ved Grundlovens og Valglovens Forskrifter, og antages det først, at Valglisterne ere endelig afgjørende, maa det paa dem støttede Resultat ogsaa respekteres af Thinget. Det kan ikke indrømmes, at Listerne vilde tabe deres Betydning, naar der ikke tallagdes dem ubetinget afgjørende Vægt, thi det vilde naturligvis kun være fuldt Bevis, der kunde komme i Betragtning mod Listernes Udvisende, og at deres Betydning svækkes noget, kan formentlig ikke komme i Betragtning mod Grundlovens Bud, saa meget mindre, som Grundloven aldeles ikke omtaler Affattelsen af Valglister. I alt Fald synes det ikke at være forbundet med nogen Betænkelighed, at indrømme en Rettelse af Listerne efter Udløbet af den ved Valgloven foreskrevne Frist, navnlig hvor der er Tale om Forandringer i Valgretten, der ere indtraadte efter Listernes Berigtigelse.
Den nævnte Antagelse kan imidlertid ikke billiges. Det er for det Første klart, at den ikke har nogen Hjemmel i Valgloven. I dennes § 14 foreskrives det først, at efter Listernes endelige Berigtigelse kan der i Aarets Løb ikke foretages nogen Forandring i samme uden i Henhold
