36
Skjøndt nu disse paa Valgloven støttede Betragtninger ikke ere ubetinget Afgjørende ligeoverfor Grundloven, der, som berørt, ikke omtaler Valglister, have de dog saa megen Vægt, at det paa dem støttede Resultat ikke bør tilsidesættes, naar det ikke er absolut uforeneligt med Grundlovens Bud, og dette kan ikke antages. Det kan i denne Henseende erindres, at Grl. § 32 fastsætter, at Valgmaaden med en vis nærmere betegnet Begrændsning skal bestemmes ved Valgloven, og hertil høre ogsaa Bestemmelser om Affattelse af Valglister og disses Betydning. Det maa derhos betragtes som afgjort, at Grundloven har forudsat, at Valglister skulde affattes, s. Valglov 7. Juli 1848 § 9, 16. Juni 1849 § 8 ff., og den maa da ogsaa anerkjende de deraf flydende Konsekventser. Det nævnte Resultat bestyrkes derhos ved Koloniallov 27. Nov. 1863 § 18, der som Betingelse for Valgret udtrykkelig fordrer, at Vedkommende er opført paa Listen over de Valgberettigede. Betydningen af dette Argument kan paa Grund af den eiendommelige Maade, hvorpaa Grl. 1866 slutter sig til Grl. 1849, ikke svækkes derved, at denne Tilføjelse ikke er optaget i den nugjældende Grundlov. Det kan derfor ikke ansees for uforeneligt med Grundlovens Bud, at den, hvem den har tillagt Valgret, paa Grund af egen Forsømmelse eller tilfældige Omstændigheder for en enkelt Gang udelukkes fra dens Udøvelse, og ligeledes maa det antages, at den, der er opført paa Valglisterne, gyldig maa kunne udøve Valgret, selv om han ikke fyldestgjør de i Grl. § 30 opstillede Betingelser. Forsaavidt det særlig synes stødende, at et Valgs Skjæbne skal kunne afgjøres ved en Stemmegivning af Personer, hvem Grundloven har negtet Valgret, kan det hertil bemærkes, dels at de i denne Henseende opstaaede Spørgsmaal kunne være af meget tvivlsom Natur, dels at Grundlovens Bestemmelser om Beetingelserne for Valgret dog ikke kunne antages for mere bindende, forsaavidt de udelukke en Person fra Valgret, end forsaavidt de tilægge ham samme, ligesom det endelig kan erindres, at Valgets Udfald,
