Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

37

hvor de modstaaende Anskuelser staae hinanden saa nær i Styrke, altid mere eller mindre vil beroe paa Tilfældigheder. Den her forsvarede Anskuelse følges ogsaa af Rigsdagens Afdelinger ved Prøvelse af Valgbrevenes Gyldighed.

Tredie Underafsnit. Om Fremgangsmaaden ved Valgene.

§ 85.

1. Valgene til Folkethinget foretages i offentlige Valgmøder, der berammes paa den i Valglovens § 90 fastsatte Maade og bekjendtgjøres i Overensstemmelse med de nærmere Regler i Valglovens § 34, s. Valglovens § 33, Juridisk Ugeskrift 1855. 562. Navnlig ere ikke blot Vælgerne, men ogsaa Andre berettigede til at overvære Valget, s. Valglovens § 33. Om Valgstedet s. Skr. 13. Sept. 1849, Cirk. 17. Jan. 1853, Skr. 20. Juli, 15. Nov. 1855.

2. Ingen kan ved Valg til Folkethinget komme i Betragtning, naar han ikke selv har stillet sig, s. Grl. § 32, Valglovens § 29. Ingen maa melde sig til samtidigt Valg i mere end en Kreds; handler Nogen herimod, bliver Valget, hvis det falder paa ham, ugyldigt, s. Valglovens § 32. For at udelukke aldeles ukvalificerede Personer er det derhos foreskrevet, at Kandidaten skal anbefales af i det Mindste en Vælger som Stiller. Intet Medlem af Valgbestyrelsen kan være Stiller, s. Valglovens § 29, s. tidligere Valglov 1849 §§ 30, 34, smh. med Valglov 7. Juli 1848 § 11 c og § 13, samt Skr. 22. Oct. 1851. Saavel Kandidaten som Stilleren skulle forud være skriftlig anmedlte for Valgbestyrelsen, og de maae derhos i Mangel af lovligt Forfald personlig fremstille sig paa Valgdagen, s. Valglovens § 31. Kandidaten er ikke forpligtet til at godtgjøre sin Valgbarhed for Valgbestyrelsen, og denne kan ikke undslaae sig for at stille ham til Valg, selv om der ved Valghandlingen maatte fremkomme Beviser mod hans Valgbarhed, s. Valglovens § 31, jfr. Grl. § 54.