38
3. Valgforhandlingerne aabnes af den af Valgbestyrelsen udnævnte Formand, som fremstiller Valgkandidaterne og deres Stillere for Forsamlingen. Saavel Stillerne, som Valgkandidaterne, skulle have Adgang til at udtale sig for Forsamlingen og til at besvare de Spørgsmaal, som forelægges dem, hvorimod de ikke ere forpligtede dertil. Saadanne Spørgsmaal kunne fremsættes ikke blot af Vælgerne, men af enhver Tilstedeværende. Intet af Valgbestyrelsens Medlemmer maa udtale sig for eller imod en Kandidats Valg, s. Valglovens § 35.
4. Efterat Forhandlingerne ere sluttede af Formanden, s. Valglovens § 35, sætter denne Valgkandidaterne under Afstemning, hvilken Afstemning, den saakaldte Kaaring, skeer ved Haandsoprækning, s. Valglovens § 36. Denne Kaaring er navnlig foreskrevet for at undgaae den med Navneafstemning forbundne Vidtløftighed, men den har dog ogsaa sin eiendommelige Betydning, idet Folkestemmen her udtaler sig paa en fyldigere og høitideligere Maade end ved den mere formelle, navnlige Afstemning. Den er derfor et væsentligt Moment i Valghandlingen og bør paa ingen Maade undlades. Retten til at deltage i Kaaringen er kun tillagt de tilstedeværende Vælgere, s. Valglovens § 36, jfr. Valglov 7. Juli 1848 § 11 c, dog med Undtagelse af Valgbestyrelsens Medlemmer, s. Valglovens § 36; men ligesom det faktisk ikke kan forhindres, at ogsaa Andre deltage i Kaaringen, saaledes er det helelr ikke uden Betydning, at Folkemassen i det Hele faaer Leilighed til at yttre sin Mening, hvilket ikke vil faae nogen afgjørende Indflydelse paa Valgets Realitet, da navnlig Afstemning naturligvis vil blive begjæret i ethvert Tilfælde, hvor der er nogensomhelst Anledning til Tvivl. Umiddelbart efter Kaaringen bør Valgbestyrelsen afgive sit Skjøn om, hvilken Kandidat der har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, og i Henhold hertil kundgjøre for Forsamlingen, at den Paagjældende er kaaret til Valgkredsens Rigsdagsmand, s. Valglovens § 36. Det er ved en Folkethingsbeslutning, som er bekjendtgjort ved
