40
6. Saavel ved Kaaringen, som ved den navnlige Afstemning, gjør simpel eller relativ Stemmelighed Udslaget mellem de flere Kandidater, som have stillet sig, s. Valglovens §§ 36, 44. Have Flere ved den navnlige Afstemning lige mange Stemmer,afgjøres Valget ved Lodtrækning, s. Valglovens § 44. Har i en Valgkreds kun en Kandidat stillet sig, bør han for at ansees som valgt, have mere end Halvdelen af de Stemmende for sig, s. Valglovens §§ 37, 39. Har han ikke enten ved Kaaringen eller ved den navnlige Afstemning erholdt et saadant Stemmeantal, berammes et nyt Møde til ottende Dagen derefter. Har der da ikke fremstillet sig nogen anden Kandidat, betragtes den Første som kaaret uden ny Afstemning, s. Valglovens § 37.
7. Nogle Afvigelser fra den sædvanlige Fremgangsmaade finde Sted i Holbæk Amts 4de Valgkreds, s. Valglovens § 45, og paa Færøerne, s. Valglovens § 46, Lov 29. Dec. 1850 § 20 ff.
Andet Kapitel. Om Dannelsen af Landsthinget.
§ 86. Indledende Bemærkninger.
Medens samtlige vore Grundlove, afseet fra Forfl. 1855, der er bygget paa Etkammersystemet, have givet overensstemmende Regler om Folkethingets Sammensætning, er der stor Forskjel mellem dem med Hensyn til den Maade, hvorpaa de ved Sammensætningen af Landsthinget have søgt at sikkre dette Things mere konservative Karakter. Grundloven 1849 opstillede som en almindelig og ufravigelig Regel den Sætning, at Enhver, der havde Valgret til Folkethinget, ogsaa havde Valgret til Landsthinget, s. Grl. § 39, og samtlige Landsthingsvalg udgik derhos fra disse Vælgere, idet Grundloven ikke kjendte Kongevalg og ei heller nogen Adskillelse mellem forskjellige Klasser af Vælgere til Landsthinget. Medens Grundloven saaledes opgav den Garanti for Landsthingets mere konservative Præg, som ellers pleier at søges i en Indskrænkning af Valgretten, søgte den at opnaae det tilsigtede Øiemed ved at anordne en særegen Valg-
