Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

41

maade, idet Valgene skulde foretages i større Valgkredse og middelbart gjennem Valgmænd, s. Grl. §§ 39, 41, ved at foreskrive særegne Valgbarhedsbetingelser, navnlig en høiere Alder og en vis Indtægt eller Skatteydelse, s. Grl. §§ 40, 41, og ved at fastsætte en længere Funktionstid for Thingets Medlemmer, s. Grl. § 43[1]). Forfl. 1855, der vel ikke umiddelbart vedkommer det foreliggende Spørgsmaal, da den, som nys berørt, indførte Etkammersystemet, men som dog har en vis Interesse for Spørgsmaalet dels paa Grund af dens historiske Betydning, dels fordi Bestræbelserne for at sikkre det konservative Element her fremtraadte med en særegen Styrke, gik en ganske modsat Vei. Medens den ikke gjorde nogen særegen Indskrænkning i Valgbarheden, s. Forfl. § 29, søgte den derimod Garantien for Rigsraadets konservative Karakter i Anordningen af et betydeligt Antal Kongevalg, s. Forfl. §§ 24-26, og i Fastsættelsen af en temmelig betydelig Census for Valgret til de umiddelbare Valg, der udgjorde Halvdelen af Folkevalgene s. Forfl. §§ 24, 28, 29, medens den anden Halvdel valgtes af Specielrepræsentationernes Medlemmer og saaledes fik sit Præg fra dissem s, Forfl. §§ 24, 27. Endelig fik Repræsentationen en eiendommelig Karakter derved, at Valgloven 2. Oct. 1855 §§ 18, 22, 25, 31 indførte den saakaldte Forholdstalsvalgmaade og gjennem denne sikkrede Minoriteterne en betydelig Indflydelse. Grl. 1863, der atter optog Tokammersystemet, skjøndt med en eiendommelig Modifikation, s. Grl. § 56, fulgte med Hensyn til Landsthingets Sammensætning i det Væsentlige de samme Principer som Forfl. 1855 med Hensyn til Rigsraadets Sammensætning, dog med den Afvigelse, at de middelbare Valg bortfaldt. Med Hensyn til Valgbarheden gjaldt ingen særegen Indskrænkning, idet Enhver, der var valgbar til Folkethinget, ogsaa

  1. En Forandring i Bestemmelserne om Landsthingets Sammensætning blev i Øvrigt lettet ved Grl. § 44, der foreskrev, at Landsthingsvalgene, naar en ny Kommunallov var givet, ved Lov kunde gaae over til de større kommunale (Amts- eller Provinds) Raad.