43
nyt System, idet man paa den ene Side har opretholdt den i Grl. 1849 udtalte Grundsætning, at Enhver, der har Valgret til Flkethinget, ogsaa har Valgret til Landsthinget, for saa vidt Ingen, der er Folkethingsvælger, er udelukket fra Ret til at deltage i Landsthingsvalgene, paa den anden Side i det konservative Elements Interesse har indrømmet Kongen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer, har tillagt de høist beskattede Vælgere og derigjennem indirekte navnlig de større Grundeiere en særegen, fortrinlig Valgret, har indrømmet Kjøbstæderne en meget større Indflydelse, end der var tillagt dem ved Grl. 1849, og endelig har foreskrevet Anvendelsen af Forholdstalsvalgmaaden. Der er herved fremkommet et meget indviklet System med en Blanding af Folke- og Kongevalg, af almindelig Valgret og Censusvalg, af umiddelbare og middelbare Valg og af Landvalg og Kjøbstadvalg.
Første Underafsnit. Om Medlemmernes Antal og Funktionstid samt om Valgret og Valgbarhed til Landsthinget.
§ 87. Om Medlemmernes Antal.
Medens Antallet af Folkethingets Medlemmer ved Grundlovens § 32 er bestemt at skulle staae i et vist Forhold til Befolkningen, saaledes at den nærmere Bestemmelse i saa Henseende overlades til Valgloven, jfr. ovenfor § 77, er Antallet af Landsthingets Medlemmer bestemt ved selve Grl. § 34, nemlig til 66. Af disse udnævnes 12 af Kongen, 7 vælges i Kjøbenhavn, 45 i større Valgkredse, omfattende Land og Kjøbstæder, 1 paa Bornholm og 1 af Færøernes Lagthing. Vi skulle i det Følgende betragte de for disse forskjellige Klasser af Medlemmer gjældende Valgregler.
§ 88. Om Kongevalgene.
Som i foregaaende Paragraph bemærket, udnævner Kongen 12 af Landsthingets Medlemmer, s. Grl. § 34, hvilken Udnævnelse i Henhold til den almindelige Regel i Grl. § 13 maa skee under Medvirkning af en Minister.
