47
med Hensyn til de kongevalgte Medlemmer paa Grund af disses eiendommelige Stilling har sin gode Betydning.
Efter det Anførte indeholder Grl. § 39 altsaa en klar Forudsætning om, at det kongevalgte kan miste sin Valgbarhed. Ligesom det altsaa indeholder et Exempel paa, at Grundloven benytter Udtrykket »Valgbarhed« om de kongevalgte Medlemmer, saaledes indeholder den ogsaa en nødvendig Forudsætning om, at der fordres andre Valgbarhedsbetingelser hos de kongevalgte Medlemmer end den i Grl. § 39. 1. M. nævnte Betignelse, der efter sin egen Beskaffenhed ikke kan mistes, og disse andre Betingelser kunne da ikke være andre end de almindelige, i Grl. § 38 omhandlede.
Det kan endelig bemærkes, at Kongen ikke kan antages for udelukket fra at udnævne Mænd, der allerede ved Folkevalgene ere valgte til Medlemmer af Landsthinget eller Folkethinget, til kongevalgte Landsthingsmedlemmer, s. Resol. 5. Novbr. 1866, Skr. s. D., Departementstidende 1866. 964, men en saadan Fremgangsmaade kan dog i Almindelighed ikke ansees for hensigtsmæssigt, da den nødvendiggjør et Omvalg, som altid er forbundet med forskjellige Besværligheder og Misligheder.
De kongevalgte Medlemmer udnævnes efter Grl. § 39 paa Livstid, hvorved deres Uafhængighed af Regeringen sikkres i høiere Grad, end efter de tidligere Forfatningsbestemmelser, hvorefter de kun udnævntes paa 12 Aar, s. Forfl. 1855 § 25, jfr. Fdn. 26. Juli 1854 § 13, og Grl. 1863 § 26. Deres Stilling kan dog ophøre ved frivillig Udtrædelse, i hvilken Henseende en Entledigelse ved kongelig Resolution neppe kan ansees for egentlig nødvendig, s. Grl. § 39, jfr. dog Resol. 29. Okt 1866 i Departementstidende for 1866. 949, dels ved Fortabelse af Valgbarhed, s. Grl. § 39, jfr. § 38. Derimod ophører den ikke ved en Opløsning af Landsthinget, idet Grl. § 39 ikke nævner en saadan som bevirkende Undtagelse fra Reglen
