48
om, at deres Stilling er livsvarig, s. ogsaa Grl. 1 midl. Bestemm. og Grl. 1863 § 26.
De kongevalgte Medlemmer af det tidligere Rigsraads Landsthing skulle ifølge Grundlovens første midlertidige Bestemmelse tage Sæde i Rigsdagens Landsthing, indtil de 12 Aar fra Udnævnelsen ere udløbne for hvert enkelt af dem. Disse Udnævnelsers Gyldighed ophæves ikke ved landsthinget Opløsning.
§ 89. Om Folkevalgene.
A. Om Valgret og Valgbarhed til Landsthinget.
Som Betingelse for Valgbarhed til Landsthinget fastsætte Grl. § 38 og Valglovens § 48, at Vedkommende skal være valgbar til Folkethinget, s. Grl. § 31, jfr. § 30, og derhos i det sidste Aar have havt Bopæl i Valgkredsen, hvorved her maa forstaaes Landsthingskredsen. Ved Bopæl maa uden Tvivl forstaaes fast Bopæl, s. Grl. § 35 smh. med § 30 d. Det sidste Aar maa naturligvis forstaaes som det sidste Aar før Valget, s. Grl. § 35. Har Nogen i det sidste Aar før Valget havt Bopæl paa to Steder, maa han betragtes som valgbar begge Steder, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866-67 , Forhandlinger paa Landsthinget Sp. 15-16, 17-18, 198-211, Anhang B 9-10. Den særegne Begrændsning, der saaledes er opstillet for Valgbarhed til Landsthinget, er i Øvrigt lidet stemmende med det i de senere Grundlove og navnlig ogsaa i Grl. 1866 fulgte Princip, at Garantien for Valgenes Godhed bør søges i Reglerne om Valgretten og ikke ved en Indskrænkning i Valgbarheden, s. Grl. § 31 smh. med § 30, og selve § 38 smh. med § 35, og den gaaer endog videre end Forskriften i Grl. 1849 § 41, der kun fordrede, at tre Fjerdedele af de for hver Landsthingskreds Valgte skulde have havt fast Bopæl i Valgkredsen i det sidste Aar før Valget, skjøndt en almindelig Begrændsning af den angivne Beskaffenhed langt bedre vilde have stemmet med Principet i Grl. 1849, der med Hensyn til Landsthingsvalgene søgte
