Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

50

Kjøbstadvælger eller som Landvælger, bliver at afgiøre efter Hensynet til, om han paa Valgtiden har Bopæl i en Kjøbstad eller paa Landet. Det maa derfor ansees som ligegyldigt, om han i det sidste Aar har havt fast Bopæl i den samme Kjøbstad eller i det samme Landdistrikt eller i flere Kjøbstæder eller i en Kjøbstad og et Landdistrikt. Den, der har fast Bopæl i flere Kommuner, kan kun deltage i Valg til Landsthinget paa det Sted , hvor han gjør sin Valgret til Folkethinget gjældende, s. Valglovens § 47, jfr. § 6. De nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, som ere forskjellige for Kjøbenhavn, for Kjøbstæderne og for Landet, ville blive fremstillede i de følgende Paragrapher.

§ 90. Fortsættelse.

B. Om Valgene i Kjøbenhavn.

I Kjøbenhavn vælges 7 Medlemmer af Landsthinget, alle ved middelbare Valg gjennem Valgmænd, s. Grl. §§ 34, 36. Der skjelnes i saa Henseende i Grl. § 36 mellem to Klasser af Vælgere, nemlig paa den ene Side de, der fyldestgjøre de almindelige Betingelser for Valgret til Landsthinget, paa den anden Side de, der i det sidste Aar, hvorved maa forstaaes Kalenderaaret, have været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 2000 Rd. Denne Adskillelse er dog ikke gjennemført paa den Maade, at hver Klasse af Vælgere for sig vælger et vist Antal Landsthingsmænd, men hver Klasse vælger et lige stort Antal Valgmænd, og samtlige Valgmænd foretage da i Forening Valget af Landsthingsmænd for Kjøbenhavn. Antallet af Valgmænd bestemmes paa den Maade, at samtlige Valgberettigede vælge 1 Valgmand for hver 120 Vælgere, saaledes at et Overskud af 60 regnes for fulde 120, og at et lige saa stort Antal Valgmænd vælges af den høistbeskattede Vælgerklasse, s. Grl. § 36, Valglovens § 68. Antallet af de Valgmænd, som de Sidste have at vælge, fordeles paa Folkethingskredsene saa nær, som muligt, i Forhold til det Antal af Høistbeskattede, der