Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/76

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

68

skyldig til en større Straf, at ansee med en Bøde fra 10 til 200 Rd., s. Valglovens § 92. En særskilt Bøde af 20 Rd. er dog fastsat for de Valgmænd eller umiddelbare Vælgere, der udeblive fra Landsthingsvalget, s. Valglovens §§ 64, 75.

Efter Straffelovens § 87 straffes den, der ved Vold, Trusel om Vold eller paa anden ulovlig Maade søger at forhindre Foretagelsen af de forfatningsmæssige Valg, uden at en Kuldkastelse af Forfatningen tilsigtes, med Strafarbeide eller Statsfængsel indtil 8 Aar. Den, som ved Vold eller Trusel om Vold antaster Valgfriheden, enten ved at forhindre Nogen i at udøve sin Valgret til Rigsdagen, eller ved at tvinge ham til at stemme paa en vis Maade, straffes med Forbedringshusarbeide eller Fængsel, s. Straffelovens § 113. 1. M. Den, der ved Foretagelsen af de forfatningsmæssige Valg gjør sig skyldig i forsætlige Forvanskninger, eller som kjøber en Andens Stemme, straffes med Fængsel, s. Straffelovens § 113. 2. M.

Den, som sælger sin Stemme ved Rigsdagsvalg, ansees med Bøder og forbryder sin Valgret, første Gang for et Tidsrum af 5 Aar, anden Gang for bestandig, s. Straffelovens § 114, jfr. ovenfor § 79 Nr. 5.


§ 99. Om Omkostningerne ved Valgene.

Omkostningerne ved Folkethingsvalgene udredes i Kjøbenhavn af Kommunens Kasse; udenfor Kjøbenhavn blive de, forsaavidt de ikke udredes af hver enkelt Kommune, forskudsvis at afholde af Valgstedets Kommunalkasse og derefter af Valgbestyrelsens Formand at fordele mellem Valgkredsens Kommuner i Forhold til deres Folketal, s. Valglovens § 93.

Til Omkostninger ved Landsthingsvalg regnes dels de Reisegodtgjørelser, der tilkomme Valgmændene og Valgbestyrelsens Medlemmer, dels de til Avertissementer, Valglisternes Trykning m. m. medgaaende Udgifter, hvorimod der ikke tilkommer de høistbeskattede, umiddelbare Vælgere