71
[Her er Del I]Embedsmandens Modtagelse af Valget i sin Ret til, naar det findes nødvendigt, at forlange hans N ærværelse og i dette Øiemed at forelægge ham Valget mellem at nedlægge sit Embede eller sit Mmdat som Rigsdagsmand, en Ret, som dog naturligvis bør benyttes med megen Varsomhed.
§ 102. Om Rigsdagsmandens Legitimation og Prøvelsen af Valgets Gyldighed
Enhver, som vælges til Rigsdagsmand, erholder til sin legitimation af Valgbestyrelsen et Valgbrev, som udfærdiges efter en af vedkommende Minister foreskreven Form og undertegnes af Valgbestyrelsen, s. Valglovens § 91.
Hos de kongevalgte Landsthingsmedlemmer træder det Reskript, hvorved de udnævnes, i Stedet for Valgbrev. Den valgte Rigsdagsmand kan hverken ved Valgbrevet eller paa anden Maade bindes ved nogen Forskrift af Vælgerne, men er kun bunden ved sin Overbevisning, s. Grl. § 56.
Forinden den Valgte kan tiltræde sin Funktion som Rigsdagsmand, maa Gyldigheden af hans Valg være anerkjendt. Ethvert af Thingene afgjør ifølge Grl. § 54 selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg, hvilken Myndighed navnlig ogsaa tilkommer Landsthinget med Hensyn til de kongevalgte Medlemmer.
Da Gyldigheden af Medlemmernes Valg er en Betingelse for Thingenes Funktion, er Valgbrevenes Prøvelse disses første Forretning, naar de træde sammen efter en fuldstændig eller partiel Fornyelse. Ved en fuldstændig Fornyelse af et Thing forberedes Afgiørelsen ved en Prøvelse i Afdelinger, i Folkethinget 4, i Landsthinget 2; ved en partiel Fornyelse prøves Valgbrevene foreløbig ved særegne Udvalg, der ligeledes undersøge saadanne Valg, hvis Anerkjendelse paa Grund af opstaaede Tvivl er udsat, s. Folkethingets Forretningsorden §§ 1, 4. De kongevalgte Medlemmers Valg prøves foreløbig af de ældre, kongevalgte Medlemmer, s. Landsthingstidende: ordentlig Samling 1866–67. 13. Den endelige Afgjørelse tilkommer imidlertid
