Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

75

møde, i alt Fald ikke, naar Betalingen nærmest kun fremtræder som Vederlag for havte Udgifter eller lidt Næringstab, s. ogsaa Straffelovens §§ 113 og 114, hvor Strafbarheden er betinget af, at Vedkommende kjøber eller sælger sin Stemme. Dog er det naturligvis ikke nødvendigt, at Overenskomsten om at stemme paa en besæmt Kandidat udtrykkelig udtales, naar den med tilstrækkelig Sikkerhed fremgaaer af de foreliggende Omstændigheder.

Om det end findes, at et Valg uagtet en eller anden Tilsidesættelse af de befalede Regler kan opretholdes, kan det dog lige fuldt besluttes, at Vedkommende, der maatte være skyldige i den begaaede Lovovertrædelse, skulle drages til Ansvar efter Valglovens § 92.

§ 103. Om Rigsdagsmandens Tiltrædelse af sine Funktioner og om hans senere Udelukkelse.

Ifølge Grl. § 55 aflægger ethvert nyt Medlem Ed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt. Udtrykket »nyt Medlem« forstaaes i Praxis om Enhver, der er nyvalgt, uden Hensyn til, om han tidligere har været Medlem af Rigsdagen eller ikke. Eden aflægges skriftlig i den sædvanlige Form og vil saaledes ikke kunne aflægges af den, hvis Trosbekjendelse er uforenelig med den almindelige Ed, og som heller ikke hører til et Samfund, for hvilket Lovgivningen har anerkjendt en særegen Edsformular. Forsaavidt en Saadan maatte blive valgt til Rigsdagsmand, følger det dog uden Tvivl af Grl. § 79, at der ad Lovgivningsveien maatte raades Bod paa denne Mangel, s. ovenfor § 80. Vægrer den Valgte sig ved at aflægge Eden, maa hermed uden Tvivl hans Valg bortfalde, s. Grl. 1863 § 35, jfr. Valglov 4. Dec. 1863 § 4. Først efter Edens Aflæggelse kan Rigsdagsmanden fuldstændig tiltræde sin Funktion som saadan, og da Eden først kan aflægges, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, s. Grl. § 55, er det klart, at Thinget, naar det paa Grund af manglende Oplysninger