80
nærmere Bestemmelse heraf ved Lov. Forskriften er anvendelig ikke blot paa nye Udnævnelser, men ogsaa paa Befordringer til et andet Embede, men angaaer i Øvrigt kun egentlige Statsembeder, der ere forbundne med Løn. Den er uanvendelig paa Meddelelsen af Titler og Ordens- tegn, paa Tilstaaelsen af Gagetillæg og pekuniaire Understøttelser, samt paa blotte Konstitutioner som Embedsmand.
§ 104. Om det Rigsdagsmændene tilkommende Vederlag.
Ifølge Grl. §§ 33 og 39 [1]) erholde Medlemmerne saavel af Folketbinget, som af Landsthinget, et lige stort, dagligt Vederlag, uden at det kommer i Betragtning, om de boe paa Rigsdagens Forsamlingssted eller ikke. Dette Vederlag er ved Valglovens § 99 bestemt til 3 Rd. for hver Dag, Rigsdagen er samlet. Derhos erstattes der de Medlemmer, som ikke boe paa Forsamlingsstedet, Reiseomkostninger efter indgiven Regning, der bifaldes og anvises af vedkommende Things Formand. Enhver Rigsdagsmand er forpligtet til at modtage den fastsatte, daglige Godtgørelse, s. Valglovens § 99 [2]). Denne ved første Øiekast noget
- ↑ Herved kan mærkes Grl. 1849 §§ 38, 43, Grl. 1863 § 33, s. derimod Fdn. 26. Juli 1854 § 15, Forfl. 1855 § 36, hvorved der var tillagt Rigraadets Medlemmer et ikke ubetydeligt, fast, aarligt Vederlag. Jfr. ogsaa Udkastet til 1849 !86. hvorefter kun Folkethingets, men ikke Landsthingets Medlemmer skulde erholde et dagligt Vederlag, s. Rigsdagstidende 1848-49 Sp. 35, hvilket Forslag i den endelige Grundlov 1849 ombyttedes med middelbare Valg og Valgbarhedscensus.
- ↑ De Rigsdagen og Rigsraadet i sin Tid vare samlede paa samme Tid, og det syntes ubilligt, at de Mænd, som vare Medlemmer af begge Forsamlinger, herfor skulde oppebære dobbelt Vederlag, renuncerede den største Del af disse paa et saa stort Beløb af Rigsraadsdiæterne, med Hensyn til hvilke ingen saadan indskrænkende Bestemmelse var truffet, at det tilbageblevne l Forbindelse med Rigsdagsdiæterne udgjorde det samme Beløb, som Rigsraadsdiæterne.
