81
besynderlige Bætemmelse er begrundet i Frygten for, at de mere formuende Rigsdagsmænd skulde forene sig om at afslaae Diæterne og derved stille dem, som ikke vare i Stand hertil, i et ubehageligt Lys. Diæter og Reiseomkostninger udredes af Statskassen og ikke af vedkommende Valgkreds.
—————————
Tredie Afsnit. Om Rigsdagens Sammentræden og Funktionstid m. M.
§ 105. Om Forskjellen mellem ordentlige og overordentlige Rigsdagssamlinger.
Ved Ordet Rigsdag kan vel forstaaes Indbegrebet af de enkelte Rigsdagsmedlemmer, s. Grl. 1849 § 13, men denne Betydning af Ordet er dog ikke den sædvanlige. I Almindelighed forstaaes ved Udtrykket »Rigsdagen« den enkelte Samling af Rigsdagen, 8. f. Ex. Udtrykket uden ordentlige Rigsdagen i Grl. §§ 19, 21, 41, 48, 95, jfr. fremdeles Grl. §§ 23, 50 mfl., og det er denne Betydning af Ordet, der vedkommer os her. I saa Henseende møde vi den vigtige Adskillelse mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage eller Rigsdagssamlinger.
Ved den ordentlige eller, som den undertiden ogsaa betegnes, den aarlige Rigsdag, s. Grl. 1849 § 45, forstaaes den , der aarlig skal sammentræde for at behandle de almindelige, regelmæssige Sager, navnlig Finantsloven, s. Grl. § 48, hvorimod den overordentlige Rigsdag kun undtagelsesvis sammentræder, nærmest for at behandle enkelte vigtige Anliggender, s. Grl. §§ 20, 95, jfr. § 8. Som ydre Kriterier mærkes, at den Rigsdag, der i Henhold til Grl. § 41 af egen Drift sammentræder den første Mandag i Oktober, altid er ordentlig. Forsaavidt Samlingen , hvad i Almindelighed vil være Tilfældet, er sammenkaldt af Regeringen, vil dens Karakter som ordentlig eller overordentlig nærmest
