83
en langt selvstændigere Stilling end den overordentlige, s. nedenfor. Derimod er det, forsaavidt angaaer Beskaffenheden af de Sager, hvormed Rigsdagen kan beskjæftige sig, Hovedreglen, at den ordentlige og overordentlige Rigsdag have samme Rettigheder. Ikke blot maae de saakaldte Kollegialrettigheder, der tilkomme Rigsdagen eller dennes enkelte Afdelinger som Korporationer, saasom Ret til at prøve Valgenes Gyldighed, vælge Formand, vedtage Forretningsordenen o. s. v., s. Grl. §§ 54, 60, 66, kunne udøves saavel paa overordentlige, som paa ordentlige Rigsdage, men dette gjælder i Almindelighed ogsaa om de egentlige Repræsentativrettigheder. Den overordentlige Rigsdag er navnlig ikke indskrænket til at behandle de Sager, som forelægges den af Regeringen, men kan selvstændig fremkomme med Lovforslag, Adresser, Interpellationer, Ministeranklager o. s. v. Ligesom dette indirekte antydes ved Grl. § 20, efter hvilken den overordentlige Rigsdagssamlings Varighed ikke heroer paa Tilendebringelsen af de forelagte Sager, men paa Kongens Bestemmelse, saaledes skjelner Grundloven, naar den taler om Rigsdagens Rettigheder , i Almindelighed ikke mellem ordentlige og overordentlige Rigsdage, men nævner simpelthen Rigsdagen. Den Undtagelse herfra, der tidligere bestod efter Grl. 1849 § 100, idet de to første Behandlinger af Forslag til Grundlovsforandringer alene kunde foretages paa ordentlige Rigsdage, er bortfalden ved Grl. 1866 § 95, jfr. ovenfor § 29.
Derimod finder endnu en vigtig Undtagelse fra den Opstillede Hovedregel Sted med Hensyn til Finantsloven, idet den ordentlige Rigsdag ifølge Grl. § 48 har Ret til at fordre, at Finantslovforslaget forelægges samme strax, efterat den er sat, hvilken Ret derimod ikke tilkommer den overordentlige Rigsdag. Ligesom der imidlertid Intet er til Hinder for, at denne kan beskjæftige sig med andre finantsielle Sager, saasom Tillægs- og Efterbevillinger, s. Grl. §§ 48, 49, Optagelse af Statslaan, s. Grl. § 47, Behandlingen af Statsregnskabet, s. Grl. § 50, saaledes kan den overordent-
