Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/93

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

85

stitutionelle Regler maa være ansvang for, at Finantsloven betimelig tilveiebringes.

Mod det Anførte kan man ikke med Føie gøre gældende, at den Rigsdag, der ved sin Sammentræden er overordentlig, ved Finantslovens Forelæggelse bliver ordentlig og erholder de den ordentlige Rigsdag tillagte Forrettigheder. Ikke blot kan denne Opfattelse ikke gennemføres, hvor den ordentlige Rigsdag for det paagjældende Aar allerede har været samlet, men selv udenfor dette Tilfælde kan den ikke billiges. Grundloven forudsætter stadig, at det ved Rigsdagens Sammentræden er afgjort, om den er ordentlig eller overordentlig, s. navnlig Grl. § 48, og den indeholder ikke mindste Vink om, at et senere Faktum skulde kunne bevirke nogen Forandring heri. Det vilde ogsaa blive vanskeligt at afgjøre, om Finantslovens Forelæggelse til en hvilkensomhelst Tid skulde medføre den angivne Virkning, og i benegtende Fald, inden hvilken Tid den da skulde fremlægges, ligesom der ogsaa vilde Opstaae Tvivl om, fra hvilken Tid de to Maaneder, i hvilke den ordentlige Rigsdag har en selvstændig Ret til at være samlet, skulde regnes.

Den overordentlige Rigsdag nyder med Hensyn til Forhandlingsgjenstandene intet særeget Fortrin for den ordentlige, s. Grl. § 95. Den Rigsdag, som efter Grl. § 8 skal indkaldes af Statsraadet i det i Paragraphen omhandlede Tilfælde, vil vel i Reglen være overordentlig, men dette er dog ingenlunde nødvendigt.

§ 106. Om Rigsdagens Sammentræden.

1. Hvad Rigsdagssamlingernes Hyppighed angaaer, skal den ordentlige Rigsdag sammentræde hvert Aar, s. Grl. 55 19, 41. Paa den anden Side fremgaaer det af de nævnte Bestemmelser, jfr. navnlig Udtrykket »den ordentlige« eller »aarlige Rigsdag«, s. Grl. 1849 5 45, samt af Reglen i Grl. 5 48 , at der i hvert Aar kun kan sammen-