Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/94

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

86

træde en ordentlig Rigsdag[1]), hvorved dog ikke udelukkes Muligheden af, at den ordentlige Rigsdagssamling for det ene Aar paa Grund af Forretningernes Mængde eller stedfunden Udsættelse kan komme til at gaae ind i det næste. Naar derfor Grl. § 41 omtaler, at Kongen kan indkalde den ordentlige Rigsdag til at møde forinden Oktober, maa dette forstaaes med den i Grl. § 19 givne Begrændsning, saa at den ordentlige Rigsdag ikke kan indkaldes til at møde inden Aarets Begyndelse. Paa den anden Side indeholder Grl. § 41 et Værn mod, at Indkaldelsen udsættes længere end i til Begyndelsen af Oktober.

Det kan omtvistes, om Udtrykket »hvert Aar« i Grl. § 19 skal betegne Kalenderaaret fra 1. Januar til 31. December eller Finantsaaret fra 1. April til 31. Marts, s. Aab. Brev 5. Juni 1849. Det synes i og for sig naturligt, at den ordentlige Rigsdags Funktionsperiode beregnes paa samme Maade, som den Tid, for hvilken den regelmæssig tilbagevendende Hovedgjenstand for dens Virksomhed, Finantsloven, gjælder, og dette bestyrkes ogsaa ved Bestemmelsen i Grl. § 48 om Fremlæggelse af Forslag til Finantsloven for det »følgende Finantsaar«, hvilket Udtryk, der naturligst forstaaes om det Finantsaar, der følger efter det indeværende , under en modsat Forudsætning ikke vilde være ganske korrekt. Imidlertid maa det erindres , at den naturlige Betydning af »hvert Aar« er »hvert Kalenderaar«, og det er altid betænkeligt uden bestemt, positiv Hjemmel at fravige denne, saa meget mere, som Bestemmelsen om, at Finantsaaret beregnes paa en anden Maade end Kalenderaaret, ikke findes i selve Grundloven , men i det ovennævnte aabne Brev 5.

Juni 1849. De anførte Udtryk i Grl. § 48 »det følgende

  1. Naar der i 1866 var sammenkaldt to ordentlige Rigsdage. Aab. Brev 6. Apr. og 26. Okt. 1866, hidførte dette fra, at der i Mellemtiden var tilveiebragt en ny Grundlov.