87
Finantsaar« kunne formentlig maa forstaaes som det Aar, der følger efter det Finantsaar, for hvilket Finantsloven allerede er vedtaget. I Øvrigt ville de praktiske Vanskeligheder ved saa lang Tid forud at affatte Budgettet bevirke, at der ikke let vil blive Tale om at sammenkalde den ordentlige Rigsdag før Finantsaarets Begyndelse, navnlig da den Grund, der tidligere kunde gjøre det ønskeligt at indkalde den ordentlige Rigsdag saa tidlig, som muligt, Vigtigheden af at fremme en Grundlovsforandring, s. Grl. 1849 § 100, er bortfalden ved Grl. § 95.
Bestemmelsen i Grl. § 19, at Kongen hvert Aar sammenkalder en ordentlig Rigsdag, kan efter Paragraphens Slutning forandres ved sædvanlig Lov[1]). Meningen hermed er imidlertid kun, at det ved sædvanlig Lov kan bestemmes, at Rigsdagens ordentlige Samling fremtidig kun skal finde Sted hvert andet eller tredie Aar, s. Forfl. 1855 § 31, Grl. 1863 § 27, hvorimod det vilde være aldeles stridende mod Paragraphens Hensigt, at Rigsdagen ved simpel Lov skulde kunne erklæres permanent, eller at Kongens Ret til at sammenkalde den paa denne Maade skulde kunne ophæves, s. ogsaa Grl. § 41 i Slutningen.
De overordentlige Rigsdagssamlinger kunne indkaldes saa hyppig eller sjælden, som dertil findes Anledning, s. Grl. § 20, naar det kun iagttages, at de ikke komme i Kollision med den ordentlige Rigsdag.
2. Rigsdagens Sammentræden foranlediges i Almindelighed ved en Indkaldelse af Kongen, s. Aab. Brev 6. Apr., 22. Juni, 26. Okt. 1866, 21. Sept. 1867 mfl. For den overordentlige Rigsdags Vedkommende er en saadan Indkaldelse ubetinget nødvendig, idet Bestemmelsen i Grl. 1849 § 13,
hvorefter en overordentlig Rigsdag i Tilfælde af Kongens Død
- ↑ Spørgsmaalet, om en saadan Forandring kan foretages ved foreløbig Lov, er undersøgt ovenfor § 51. En Forandring i Grl § 19 vilde Øvrigt ogsaa medføre en Forandring i Grl. §§ 41 og 48. Jfr. § 21.
