Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/96

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

88

kunde sammentræde uden Indkaldelse, blev hævet ved Grlbest. 29. Aug. 1855 § 6 og ikke er optaget i den nugældende Grundlov. For den ordentlige Rigsdags Vedkommende er det ogsaa Hovedreglen, at den sammenkaldes af Kongen, og det maa efter Grl. § 19 anses som Regeringens Pligt at sammenkalde den hvert Aar. Imidlertid har Grl. § 41 anseet det for nødvendigt at værne mod mulige Misbrug ved at tillægge den ordentlige Rigsdag Ret og Pligt til af egen Drift at sammentræde den første Mandag i Oktober, hvis Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden[1]). Det er efter de anførte Udtryk ikke tilstrækkeligt til at udelukke den ordentlige Rigsdags Sammentræden af egen Drift, at Kongen inden Oktober Maaneds Begyndelse har indkaldt den til at møde til en senere Tid, men Indkaldelsen maa gaae ud paa at møde senest den første Mandag i Oktober. Ligeledes er det en selvfølge, at Rigsdagens Indkaldelse til en overordentlig Samling ikke gjør nogen Forandring i den ordentlige Rigsdags Sammentræden.

Den Ret til at indkalde Rigsdagen, som ifølge Grl. §§ 19 og 20 tilkommer Kongen, maa ogsaa tilkomme den Myndighed, der i hans Sted fører Regeringen, s. Grl. §§ 7, 8 og ifølge Grl. § 8 er det endog Statsraadets Pligt strax at indkalde Rigsdagen, naar det i Paragraphen nævnte Tilfælde indtræder.

3. Hvad Mødetiden angaaer, vil den ordentlige Rigsdag efter det Ovenanførte kunne indkaldes til Møde fra Aarets (Kalenderaarets) Begyndelse indtil den første Mandag i Oktober, men ikke senere, s. dog med Hensyn til de første ordentlige Rigsdagssamlinger efter Grl. 1849 og Grl. 1866,

Aab. Br. 3. Jan. 1850, 26. Okt. 1866. Den overordentlige

  1. Fra Bestemmelsen i Grl. § 41 fandt i Øvrigt, paa Grund af den til Valgforberedelserne medgaaende Tid, en Afvigelse Sted ved den første indkaldelse af Rigsdagen efter Grundlovens Vedtagelse, s. Aab. Brev 26. Okt. 1866, jfr. Grundlovens femte midlertidige Bestemmelse i Slutningen; s. ogssa Aab. Brev 3. Jan. 1850, Bekjendtgj. 26. og 29. Januar s. A.