Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

78

sagede imidlertid snart den danske Regering til at søge Fred og gaae ind paa de overordentlig haarde Fredspræliminairer 1. Aug. 1864[1]), hvorved Danmark forpligtede sig til at afstaae Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt de jydske Enklaver i Slesvig, for hvilke sidste der dog skulde ydes Vederlag derved, at Ærø og nogle mindre Stykker af Nordslesvig inkorporeredes i Kongeriget Danmark. I væsentlig Overensstemmelse hermed afsluttedes den ende lige Fredstraktat i Wien den 30. Oktober, der, efter at den i Henhold til Grl. 18. Nov. 1863 § 15 var bleven billiget af Rigsraadet, s. Rigsraadstidende 2. overordentlige Samling 1864. Forhandlinger paa Folkethinget 73—74, Forhandlinger paa Landsthinget 29, bekjendtgjordes ved Kundgj. 16. Nov. 1864. En Udsigt til at gjenvinde en Del af det Tabte har Danmark erholdt ved den mellem Preussen og Østerrig i Prag den 23. Aug. 1866 afsluttede Fredstraktat, hvis 5te Artikel bestemmer, at Befolkningen i de nordlige Distrikter af Slesvig, naar den ved fri Afstemning tilkjendegiver Ønsket om at blive forenet med Danmark, skal afstaaes til Danmark; men hidtil er endnu intet Skridt skeet fra tydsk Side til at opfylde denne Bestemmelse.

§ 24. Ordningen af Forfatningsforholdene.

Fredstraktaten 30. Okt. 1864, hvorved ikke blot Holsten og Lauenborg, men ogsaa Slesvig afstodes, havde naturligvis den Virkning, at ethvert Fællesskab mellem Kongeriget og de afstaaede Landsdele ophørte. Derimod var det tvivlsomt, hvilken Indflydelse den i Øvrigt maatte udøve paa Forfatningsforholdene og navnlig paa Rigsraadets Stilling. Fra den ene Side gjordes det gjældende, at Grundloven 18. Nov. 1863, der var givet for Kongeriget Danmarks og Hertug dømmet Slesvigs fælles Anliggender, og det ved samme indstiftede Rigsraad uden Videre maatte bortfalde, naar Hertugdømmerne afstodes og saaledes Kongerigets Fælles-


  1. Findes i Lovsamlingen.