Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Indledning.


§ 1. Statsrettens Begreb og Inddeling.

Medens Privatretten nærmest omhandler de enkelte Individer og disses indbyrdes Retsforhold, og medens Folkeretten gaaer ud paa at fremstille de enkelte Staters indbyrdes Retsforhold, altsaa Statens Retsforhold udadtil, er det Statsrettens Opgave at behandle Statens Retsforhold indadtil og navnlig til de Individer, som ere dens Herredømme undergivne. Statsretten kan derfor defineres som Læren om Statsmagtens Organisation og dens Forhold til de underordnede Individer. Det angivne Begreb er imidlertid saa vidt, at der under samme indbefattes en Mængde temmelig uensartede Retsforhold, og man pleier derfor at begrændse det, ved fra samme at udelukke saadanne Materier, som dels paa Grund af deres beydelige Omfang, dels og navnlig paa Grund af de særegne Principer, som gjøre sig gjældende ved deres Anordning, egne sig til en særskilt Fremstilling, hvilket navnlig gjælder om Kriminalretten og Processen.

Statsretten inddeles i den positive, der fremstiller Forholdene i en vis given Stat, og den almindelige, der gaaer ud paa at vise, hvorledes Staten og dens Forhold til Undersaatterne efter almindelige Retsgrundsætninger bør være organiseret.[1])


  1. Om en anden Betydning af almindelig Statsret s. Bluntschli Allgemeines Staatsrecht 1852. S. 5—6.

 Holck: Statsforfatnings-Ret. I.

1