Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/3

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Den afdøde Forfatter af dette Skrift Carl Georg Holck var en Søn af Etatsraad Peter Cal Christian Holck og Hustru Adelaide Emilie Caroline f. Laub. Han fødtes 3. Jan. 1834 i Aalborg, hvor hans Fader dengang var ansat som Auditeur ved 3die jydske Infanterieregiment. Senere blev Etatsraad Holck udnævnt til Herredsfoged i Elbo, Brusk og Holmans Herreder og kom saaledes til at tage Bopæl i Fredericia, i hvilken Byes lærde Institut Sønnen optoges; men paa Grund af Reformerne i Underviisningsvæsenet forflyttedes han nogle Aar efter til Kolding lærde Skole, som henhørte til de første saakaldte udvidede Latinskoler, her i Landet, hvis Elever underkastede sig Afgangsexamen til Universitetet ved Skolen selv og ikke paa den ældre Maade toge Examen artium ved Universitetet. I Sept. 1849 underkastede Holck sig Afgangsexamen ved den nævnte Skole og opnaaede ved den første Charateer med Udmærkelse uagtet de mange Forstyrrelser, Krigsbegivenhederne i 1848—49 havde medført for ham, som endog en kort Tid paa Grund af Kolding Skoles Lukning flyttedes til Metropolitanskolen i Kjøbenhavn, fra hvilken han dog, saasnart Rolighed indtraadte, igjen kom tilbage. Efter fuldendt Afgangsexamen sendtes Holck til Universitet, hvor han anvendte det første academiske Aar paa at forberede