61
fordrede Forbundsdagen, at Kongen i Holsten og Lauenborg skulde tilveiebringe en med Forbundsrettens Grundsætninger og de givne Tilsikkringer stemmende Tilstand, som navnlig garanterede Hertugdømmernes særlige Forfatningers og Forvaltnings Selvstændighed og deres ligeberettigede Stilling, s. ogsaa Forbundsbeslutning 25. Febr. 1858.
Da de af den danske Regering tilbudne, mindre Indrømmelser, s. bl. A. Kundgj. 26. Juli 1858, bleve betegnede som ufyldestgjørende, og Forbundet ved Beslutning 12. Aug. 1858 gjentog sine tidligere Forlangender under Trusel med Forbundsexekution, besluttede Regeringen i det Væsentlige at give efter for Forbundets Krav. Ved en Kundgjørelse 6. Nov. 1858 ophævede Kongen, under Henvisning til Forbundsbeslutningen 11. Febr. s. A. og under Paaberaabelse af Forfatningslovens § 23[1]), Forfatningsloven 2. Okt. 1855, forsaavidt samme angik Holsten og Lauenborg, hvorhos det bestemtes, at de fælles Ministre, forsaavidt deres Virkekreds vedkom Holsten og Lauenborg, i Overensstemmelse med Kundgj. 28. Jan. 1852 alene skulde være Kongen ansvarlige. I Indledningen udtaltes det, at Fællesforfatningen fremdeles skulde bestaae i usvækket Kraft for de Dele af Monarkiet, som ikke hørte til det tydske Forbund, og Kongen forbeholdt sig at foretage Skridt for atter at tilveiebringe Holstens og Lauenborgs forfatningsmæssige Tilslutning til de øvrige Dele af Monarkiet. Ved et Patent af samme Datum for Holsten ophævedes Fdn. 11. Juni 1854, §§ 1—6 og Bkg. 23. Juni 1856, og et tredie Patent af s. D. indkaldte de holstenske Stænder til Møde i Januar 1859.
Den ovennævnte Kundgj. 6. Nov. 1858 er udstedt af Kongen uden Rigsraadets Medvirkning. Om denne Forbigaaelse af Rigsraadet i retlig Henseende kan forsvares ved den i Kundgjørelsens Indledning skete Henvisning til Forfl.
- ↑ Efter denne Paragraph danner enhver af Holstens og Lauenborgs Forhold til det tydske Forbund flydende Forpligtelse et særligt Anliggende og er som saadant Rigsraadet uvedkommende.
