65
tykke, s. nærmere Holsteinische Standezeitung 1859 Anhang B 389 ff.
At Vedtagelsen af dette Forslag vilde have umuliggjort ikke blot ethvert Fremskridt paa Fælleslovgivningens Gebet, men endog enhver regelmæssig Regeringsførelse, var tilstrækkelig indlysende. Kongen indskrænkede sig derfor til ved et Patent 23. Sept. 1859[1]) at træffe nogle midlertidige Bestemmelser til Betryggelse af Holstens Interesser ved Fællesanliggendernes Behandling i den Tid, der vilde hengaae indtil Forfatningsforholdenes definitive Ordning, hvorhos han udtalte som sin Villie, at der fremdeles skulde arbeides paa Holstens og Lauenborgs forfatningsmæssige Tilslutning til de øvrige Dele af Monarkiet. Derhos fastsattes ved et Patent 25. Sept. 1859 Budgettet for Holstens Deltagelse i Fællesindtægterne og Fællesudgifterne for Finantsperioden 1860—62.
Da Forhandlingerne med de holstenske Stænder saaledes ikke havde ført til noget Resultat, blev den holsten-lauenborgske Forfatningssag gjenoptaget ved Forbundsdagen. Under 8. Marts 1860 dekreterede denne, at den endnu bestandig ikke kunde ansee Beslutningen 11. Febr. 1858, s. ovenfor § 20, for opfyldt og derfor maatte insistere paa, at dette snarest muligt skete, men at den dog foreløbig vilde undlade at gjenoptage den ved Beslutningen 12. Aug. 1858, s. ovenfor § 20, indledede Exekution, under Betingelse af, at saa længe indtil en definitiv, med de i 1851—52 givne Tilsikkringer stemmende Forfatningstilstand var tilveiebragt, Kundgj. 28. Jan. 1852 afgav den eneste Norm for Grændsen mellem de fælles og de særlige Anliggender, samt at i denne Mellemtid alle Lovforslag, som forelagdes Rigsraadet, tillige forelagdes de holstenske og lauenborgske Stænder, og at ingen Lov i Fællesanliggender og navnlig heller ikke i Finantssager udstedtes for Hertugdømmerne uden Stændernes Samtykke.
- ↑ Findes i Lovsamlingen.
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
5
