68
Endelig forelagdes et Udkast til en i meget liberal Aand affattet Specialforfatning, der i alt Væsentligt imødekom de tidligere af Stænderne udtalte Ønsker, s. Holsteinische Ständezeitung 1861 Anhang A 1 ff.
Resultatet af alle disse Forslag blev imidlertid saare tarveligt. Stænderne indgave flere i kras slesvigholstensk Aand affattede Betænkninger, hvori de erklærede ikke at kunne gaae ind paa de stillede Forslag til Fællesforfatningens definitive Ordning, forkastede Lovforslaget om Holstens provisoriske Stilling med Hensyn til Fællesanliggenderne, negtede at indlade sig paa en Behandling af Budgettet og med Hensyn til Forslaget til Forfatningen for Holstens særlige Anliggender erklærede, at de kun kunde antage samme som provisorisk og under Betingelse af, at der under Provisoriet tilstodes dem fuldstændig besluttende og bevilgende Myndighed i alle Fællesanliggender, s. Holsteinische Ständezeitung 1861. 1—23, 46 ff.
Da der efter de saavel af det tydske Forbund, som af de holstenske Stænder opstillede Fordringer ikke var nogen nærliggende Udsigt til en Gjenoprettelse af den konstitutionelle Forbindelse mellem Holsten-Lauenborg og Monarkiets øvrige Landsdele, fandt Regeringen, at der ikke var nogen Grund til længere at udsætte de Forbedringer, som det almene Vel krævede i selve Fællesforfatningen og de til sammes Omraade hørende Love, om end nogle af dem, forsaavidt de tillige skulde finde Anvendelse paa Holsten og Lauenborg, vilde udkræve en Medvirkning fra disse Landsdeles Side, s. Kongens Throntale 25. Jan. 1862 i Rigsraadstidende 4. ordentlige Samling, 5—7. Regeringen forelagde derfor det i Januar 1862 sammentraadte Rigsraad for Danmark-Slesvig en Mængde vigtige Lovforslag, som dels gik ud paa at foretage Forandringer i selve Fællesforfatningen og navnlig give denne en mere konstitutionel og repræsentativ Karakter, samt at give den ved Kundgj. 6. Nov. 1858 foretagne Indskrænkning af Rigsraadets Virksomhed til Danmark-Slesvig en definitiv, forfatningsmæssig Hjemmel, dels angik
