69
andre vigtige Fællesforhold, i hvilken Henseende navnlig kan mærkes et Forslag til en ny Toldtarif. Regeringen fandt imidlertid ikke den forventede Imødekommen hos Rigsraadet, og dettes Samling bragte derfor ikke synderligt Udbytte, s. navnlig Lov 12. Febr. 1862, 25. Marts 1862.
Allerede forinden denne Tid havde Regeringen med betydelige Offre[1]) søgt at indlede direkte Forhandlinger med Preussen og Østerrig om Ordningen af Holstens og Lauenborgs Forfatningsforhold i det Haab at tilveiebringe Enighed om en provisorisk Ordning, under hvilken man med større Ro kunde forhandle om Forfatningsforholdenes definitive Organisation. Disse Forhandlinger bidrog imidlertid kun til at forværre Situationen, idet de tydske Magter nu ogsaa inddroge Slesvig i Forhandlingerne og erklærede ikke at kunne anerkjende Retsgyldigheden af legislative eller konstitutive Akter, som strede mod den Stilling, der ved Overenskomsterne af 1851—52 var tilsagt Slesvig i Forhold til Kongeriget og Monarkiets øvrige Dele, hvilken Protest tiltraadtes af Forbundet ved Beslutning 17. Marts 1862. Hertil sluttede sig meget vidtgaaende Fordringer med Hensyn til saavel den provisoriske som den definitive Organisation af Forfatningsforholdene. Et af England fremsat Mæglingsforslag, s. Lord Russels Depeche af 24. Sept 1862, der i det Væsentlige var bygget paa de holstenske Stænders Forslag af 1859, s. ovenfor, kunde Regeringen lige saa lidt gaae ind paa. Under disse Omstændigheder besluttede Regeringen at efterkomme Forbundsbeslutningen 8. Marts 1860, forsaavidt dette var foreneligt med dens Pligt mod de ikke til Forbundet hørende Landsdele og Statsforvaltningens ordnede Førelse. Den forelagde derfor den i Januar 1863 sammentraadte holstenske Stænderforsamling til Beslutning samtlige de Rigsraadet forelagte Lovudkast om Fællesanliggender,
- ↑ Den erklærede sig navnlig villig til for det løbende Finantsaar at indskrænke Holstens Bidrag til Fællesudgifterne til det i Normalbudgettet opførte Beløb, s. Depecher 29. Juli 1861 i D. T. 1861. 841 ff.
