Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

70

som ikke havde en lokal slesvigsk eller kongerigsk Karakter, navnlig ogsaa de finantsielle Tillægslove, idet den dog udtalte, at denne Forelæggelse ikke skete, fordi Kongen anerkjendte Forbundsbeslutningen 8. Marts 1860 eller Stændernes Ret til at fordre en saadan Forelæggelse, s. Holsteinische Ständezeitung 1863. 10—11. Stænderne fordrede imidlertid, at der skulde forelægges et Udkast til Lov om Ordningen af Holstens provisoriske Stilling til Fællesanliggenderne i Overensstemmelse med Beslutningen 8. Marts 1860, og da denne Anmodning ikke blev efterkommet, negtede de at indlade sig paa en Behandling af Fælleslovene, s. Holsteinische Standezeitung 1863. 298, Anhang B. 321, og vedtoge en Besværing til Forbundet, hvori dette opfordredes til at beskytte Holstens Ret og Interesser, s. Holsteinische Ständezeitung 1863. 472, Anhang B. 119—25.

Skjøndt de holstenske Stænder heftig havde protesteret mod den i Regeringens Fremgangsmaade formentlig liggende Tendents til at udsondre Holsten, maatte det dog blive mere og mere klart, at den eneste Udvei var at indrømme Forbundet, hvad det fordrede i Holsten og Lauenborg, men samtidig strengt indskrænke dets Indflydelse til disse Landsdele, saa at det øvrige Riges Lovgivning og Forvaltning ikke derved hemmedes. I Erkjendelse heraf udstedte Kongen den paa denne Grundtanke byggede Kundgj. 30. Marts 1863, hvis Hovedbestemmelse, Artikel 5, fastsætter, at den lovgivende Magt i alle Fællesanliggender for Hertugdømmet Holsten tilkommer Kongen og de holstenske Stænder i Forening, hvorhos den tilføier, at naar en saadan Lov udstedes af Kongen med de holstenske Stænders Samtykke, uden at en ligelydende Lov samtidig kan indføres i de øvrige Landsdele, skulle de som Følge heraf fornødne Foranstaltninger træffes, saafremt Loven angaaer et Forhold, i hvilket en forskjellig Lovgivning er uforenelig med Opretholdelsen af det hidtilværende Fællesskab.

I Overensstemmelse med denne Grundsætning i Kundgj. 30. Marts 1863 erklærede Kongen ved Aabningen af Rigsraadets overordentlige Samling i April 1863, at enhver af Rigs-