73
gjøre de store Krav, som den nærmeste Fremtid muligvis vilde stille til samme, men ogsaa være i Stand til i Tidernes Løb at bære vor hele konstitutionelle Udvikling, s. Rigsraadstidende 5. ordentlige Samling, 6. Det fremlagte Udkast blev med nogle Forandringer vedtaget af Rigsraadet med den fornødne kvalificerede Majoritet, s. Forfl. 2. Okt. 1855 § 57, og den 18. November stadfæstet af Kong Christian IX, der ved Frederik VII's imidlertid indtrufne Død var kommen paa Thronen. En Lov om Valgene til Rigsraadet paafulgte under 4. Dec. 1863.
Anm. Den vigtigste Kilde til Kundskab om de i dette Kapitel omhandlede Begivenheder er foruden de officielle Rigsraads- og Stændertidender de forskjellige Samlinger af Aktstykker angaaende Hertugdømmerne Holstens og Lauenborgs Forfatningsforhold, der ere trykte som Manuskript for Rigsraadet. En historisk Fremstilling af Forfatningsstridens Udvikling indtil 1862 findes i Skriftet: Den dansk-tyska frågan, historiskt utkast af en Svensk. Kopenhamn 1862.
Syvende Kapitel. Forfatningsudviklingen fra 1863 indtil Nutiden.
§ 22. Grundloven 18. November 1863.
Grundloven 18. Nov. 1863 er inddelt i 6 Afsnit, hvortil der slutter sig nogle midlertidige Bestemmelser angaaende Forholdet til Holsten og Lauenborg. Det første Afsnit, §§ 1—8, handler om Regeringsformen, Thronfølgen og hvad dermed staaer i Forbindelse, Civillisten og Appanager, det andet, §§ 9—17, om Kongens Rettigheder, det tredie, §§ 18—48, om fælles og særlige Anliggender samt om Rigsraadets Sammensætning, Sammenkaldelse og Rettigheder, det fjerde, §§ 49—59, navnlig om de finantsielle Forhold, det femte, §§ 60—64, om den dømmende Magt, og det sjette, §§ 65—66, om Grundlovsforandringer samt om Grundlovens Træden i Kraft den 1. Januar 1864.
Grundlovens Omraade begrændses til Kongeriget Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender, s. Grund-
