Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

75

25, 26, Valglov 4. Dec. 1863 § 5 ff. Minoriteternes Adgang til Repræsentation i Landsthinget sikkres ved Forholdstalsvalgmaadens Indførelse, s. Valglov 4. Dec. 1863 § 17. Begge Landsdele nyde en forholdsmæssig Repræsentation i Rigsraadet, saavel ved Kongevalgene som ved de umiddelbare Valg, saavel i Folkethinget, som i Landsthinget, s. Grl. 1863 §§ 20, 25, 26, ligesom de efter et lignende Forhold bidrage til de fælles Udgifter, s. Grl. 1863 § 55. Med Hensyn til Rigsraadets Kompetence vedbliver den hidtil gjældende Adskillelse mellem fælles og særlige Anliggender, s. Grl. 1863 §§ 18, 19, og en Inkorporation af Slesvig kan altsaa ikke siges at finde Sted.

Med Hensyn til Rigsraadets Myndighed hæves de ved Forfl. 2. Okt. 1855 indførte Skranker, og Rigsraadet udstyres i det Væsentlige med alle konstitutionelle Attributer. Det erholder saaledes Initiativ, s. Grl. 1863 § 46, fri Behandling af Lovens Detail, s. Grl. §§ 46—48, Interpellationsret, s. Grl. § 43, frit Valg af Præsident, s. Grl. § 38, og fri Vedtagelse af Forretningsordenen, s. Grl. § 37. Kun med Hensyn til de finantsielle Forhold vedbliver dets Bevillingsmyndighed at være indskrænket ved et Normalbudget, men dette kan forandres eller hæves ved Lov, s. Grl. § 54. Derimod har Rigsraadet fuld Bevillingsmyndighed med Hensyn til de finantsielle Tillægslove, men denne Myndighed er, afvigende fra Reglerne i Grl. 5. Juni 1849 og 28. Juli 1866, ordnet efter Principet om begge Things fuldstændige Ligestilling. Tillægslovene kunne nemlig ikke blot forelægges først saavel for Landsthinget, som for Folkethinget, men skulle endog fordeles imellem begge Thing efter et saa vidt muligt ligeligt Forhold, s. Grl. § 56. Fremdeles har den Omstændighed, at der ikke kan tilveiebringes Enighed mellem begge Thing om en Tillægslov, ikke den sædvanlige Virkning, at Loven bortfalder, s. Grl. § 48, men at Afgjørelsen af de omtvistede Punkter overdrages et Fællesudvalg, til hvilket hvert Thing sender et lige stort Antal Medlemmer, valgte efter Forholds-