93
Bøder for denne Vedtægts Overtrædelse. Disse Bøder skulde da tilligemed Byens andre Indkomster leveres den vederhæftigste Mand i Byen for at anvendes til Byens Gjærder, Grøfter og anden Byens Nytte, og denne Kasserer skulde gøre Rigtighed for Indtægt og Udgift. Disse Momenter af en Kommunalforfatning vare imidlertid høist ufuldstændige og tabte tildels deres Betydning med Jordfællesskabets Ophævelse. Et mere betydningsfuldt Grundlag for Udviklingen blev derimod givet ved Regl. 5. Juli 1803 og Adn. 29. Juli 1814. Ifølge Regl. 5. Juli 1803 skulde Fattigvæsenet i hvert Sognedistrikt bestyres af en Sognekommission, bestaaende af Præsten, Politimesteren, en af de største Lodseiere og 3 eller 4 Sognemænd, valgte første Gang af de nævnte Medlemmer af Kommissionen og senere af samtlige dennes Medlemmer, s. Regl. 1803 §§ 2, 25. Denne Kommission skulde vedtage Planen for Fattigforsørgelsen for næste Aar og paaligne de dermed forbundne Udgifter; ved Stemmelighed indstilledes Sagerne til Amtmandens eller Amtsfattigdirektionens Afgjørelse, s. Regl. 1803 §§ 34—37; endelig skulde Regnskabet attesteres af Kommissionen og decideres af Direktionen, s. Regl. 1803 § 51. ff. Efter Regl. 29. Juli 1814 for Landet skulde det nærmeste Tilsyn med Almueskolevæsenet paaligge Skolekommissionerue, bestaaende af Præsten, samtlige Lodseiere paa 32 Tdr. Hartkorn som Skolepatroner samt en eller to Skoleforstandere, der valgtes af Amtsskoledirektionen, s. Adn. 1814 §§ 36—38. Forslaget til Ligningen af Skoleudgifterne skulde aarlig affattes af Skolekommissionen i Forbindelse med 4 Sognemænd og indsendes til Direktionens Approbation og nærmere Bestemmelse. Regnskabet skulde aflægges af Skolepatronen og af Kommissionen indsendes til Direktionens Eftersyn, s. Adn. 1814 § 56.
4. Væsentlige Fremskridt med Hensyn til Kommunalorganisationen skete ved Fdn. 24. Okt. 1837, 1. Jan. 1840 og 13. Aug. 1841, hvorved dels Kommunalbestyrelserne fik en folkeligere Sammensætning dels deres Indflydelse for-
