Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/106

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

96

§ 27. Kommunalbestyrelsens Organisation.

I denne Henseende maa det først fremhæves, at der ikke for Kjøbstædernes, saaledes som for Landets Vedkommende er skabt en dobbelt Kommunalrepræsentation, bestaaende af en overordnet Bestyrelse for et større og en underordnet for et mindre Distrikt, hvormed det atter staaer i Forbindelse, at Kjøbstadkommunernes Stilling er mindre selvstændig end Landkommunernes. Amtsraadet omfatter blot Landdistriktet, og Planen om at organisere en for Kjøbstad og Land fælles, overordnet Kommunalbestyrelse er ikke endnu bleven realiseret, s. ovenfor § 25 in fine. [Paa den anden Side findes der i Kjøbstadkommunalbestyrelsens Organisation en Dobbelthed, som savnesi Landkommunerne, idet hin bestaaer af en Magistrat og en Borgerrepræsentation, hvilken Adskillelse dog har tabt en væsentlig Del af sin Betydning ved Forskrifterne i Lov 23. Jan. 1862 (Lovs. S. 503), hvorom nedenfor (s. nu Lov 26. Mai 1868 §§ 2—5, 11—12)].

A. Hvad først Borgerrepræsentationen angaaer, skete der ved Fdn. 24. Okt. 1837 det Fremskridt, at Repræsentanterne skulde vælges frit af Borgerne selv, s. Adns. Præmisser og § 3. Saavel Valgret som Valgbarhed vare efter Adn. 1837 betingede af Borgerskab, s. Adn. § 3. Dettes Opnaaelse var atter betinget af, at den Paagjældende var Næringsdrivende eller eiede en Bygning af en vis Værdi, s. Adn. § 4, samt af visse personlige Forhold, navnlig personligt Hjem i Byen, Myndighed og Uberygtethed, s. Adn. §§ 5, 6 og D. L. 3. 3 og 3. 7. Valgbarheden udkrævede desuden, at Vedkommende enten havde en Grundeiendom af den fastsatte Værdi eller som Næringsbruger svarede en Næringsskat af en vis Størrelse, hvorhos stedse 2/3 af Repræsentanterne skulde være Grundeiere, s.Adn. § 7. Valgretten og Valgbarheden ophørte, naar Borgerskabet ophørte ved Døden, Opsigelse, Forbrydelse, eller Salg af Eiendom, samt naar den Paagjældende begik en i den offentlige Mening vanærende Forbrydelse, s. Adn. § 6; dog