§ 1. Forvaltningsrettens Begreb og Kilder.
Statsretten, der kan betegnes som Læren om Statsmagtens Organisation og Forhold til de den underordnede Individer, pleier at inddeles i Forfatningsret og Forvaltningsret. Forfatningsretten har den Opgave at fremstille Statens Forfatning. Herved kan man nu vel forstaae og har ogsaa undertiden forstaaet de i en eller flere Forfatningslove indeholdte Regler, men i den angivne Forbindelse er det vist nok korrektere at opfatte Ordet Forfatning som betegnendede faste blivende Grundregler for Statsmagtens Ordning og dens Forhold til Individerne. Forfatningsretten kommer her efter til at omhandle Organisationen af den høieste Statsmagt og dennes Forhold til de den underordnede menneskelige Individer, til de religiøse Samfund og til de kommunale Samfund. Dog kan der efter Omstændighederne være Anledning til at fremstille de to sidstnævnte Materier paa andre Steder i Systemet i Forbindelse med de nærbeslægtede Materier om Kirkesamfundets og Kommunens indre Organisation og Forhold til Medlemmerne, hvilke Gjenstande utvivlsomt ligge uden for Statsforfatningsretten. Det kunde i Øvrigt synes, at Forfatningsretten ikke burde indskrænkes til Læren om den høieste Statsmagts Ordning, men burde fremstille hele Statsmagtens Organisation; den angivne Begrændsning hjemles imidlertid vistnok derved, at de øvrige Organers Ordning væsentlig bestemmes af Hensynet til de paagjældende Forvaltnings-
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
1
