2
grenes Tarv, ligesom den paa Grund heraf mangler den Fasthed, som Begrebet Forfatning synes at fordre.
Forvaltningsrettens Opgave er navnlig at fremstille Statens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal; den fremstiller saaledes Staten i sin Virken, medens Forfatningsretten fremstiller den i sin Hvilen; den fremstiller navnlig Funktionerne, medens Forfatningsretten fremstiller Organerne, hvorved dog maa erindres det ovenfor Bemærkede om, at en stor Del af Organisationen af særegne Grunde rigtigst fremstilles i Forvaltningsretten. Forvaltningsretten kommer her efter til at omhandle dels Læren om de underordnede Organer, gjennem hvilke den høieste Statsmagt virker, dels Reglerne for Statens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal. Da imidlertid den lovgivende Magt, der i Særdeleshed kan betegnes som den høieste Statsmagt, forsaavidt den nemlig gjennem en Forfatnings forandring kan beherske hele Statsordningen, i sin Helhed maa omhandles i Forfatningsretten, og den dømmende Magt, hvis Stilling i Hovedtrækkene berøres i Forfatningsretten, med Hensyn til den nærmere Ordning maa omhandles i Processen og med Hensyn til de materielle Regler for dens Virksomhed i Privat- og Kriminalretten og det hele øvrige Retssystem, bliver Forvaltningsrettens Opgave mere begrændset, og den kan derfor ogsaa defineres som Læren om den udøvende Magts Ordning og dennes Virksomhed for de forskjellige Statsformaal og i Overensstemmelse hermed benævnes som administrativ Ret. Imidlertid maa det erindres, at Grundtrækkene for den udøvende Magts Ordning maae fremstilles i Forfatningsretten. Forvaltningsretten kommer herefter til at omhandle:
1. Den administrative Organisation. Herunder pleier man tillige at fremstille Kommunalorganisationen. Korrektest vilde det nu vistnok være at omhandle denne, der ingenlunde kan betragtes som et blot Led i Statsstyrelsen, s. Grl. 1849 § 96 (Grl. 1866 § 91) i en egen Disciplin; men da Kommunalforvaltningen staaer i nær Forbindelse med
