111
Lov 1857 §§ 3, 6, 4 Borgemestre, der vælges af Borgerrepræsentanterne med kongelig Stadfæstelse paa Livstid og afskediges af Borgerrepræsentanterne med Kongens Samtykke med Pension eller endog uden Kongens Samtykke, naar det besluttes af en kvalificeret Majoritet, og der tillægges dem den høieste Pension, s. Lov 1857 §§ 6, 12, jfr. Vedtægt 30. Dec. 1857 § 25, og 4 ulønnede Raadmænd, dervælges af Borgerrepræsentationen uden kongelig Stadfæstelse paa 6 Aar, s. Lov 1857 §§ 6, 12. Borgemestrenes og Raadmændenes Antal kan efter Kommunalbestyrelsens Forslag af Kongen forøges, men skal stedse være lige stort. Juridisk Examen er ikke nødvendig til nogen af de om handlede Poster, s. Lov 1857 § 6.
Borgerrepræsentationen bestaaer af 36 Medlemmer, s. Fdn. 1. Jan. 1840§ 7. Efter Fdn. 1. Jan. 1840 tilkom Valgretten dem, der havde Grundeiendomsborgerskab, hvis Erhvervelse foruden visse personlige Kvalifikationer forudsatte Eiendomsret over en Bygning af en vis Værdi, s. Fdn. 1840 §§ 8, 9, Lov 14. Dec. 1857 (Lovs. S. 316), samt dem, der havde Næringsborgerskab, forsaavidt de tillige svarede Næringsskat af en vis Størrelse, s. Fdn. 1840 § 12. Som personlige Betingelser for Borgerskabs Erhvervelse udfordredes personligt Hjem i Byen, Myndighed og Uberygtethed, s. Fdn. 1840 §§ 9, 11. Desuden var Valgretten betinget af, at Vedkommende havde Raadighed over sit Bo, s. Fdn. § 11. Den ophørte og suspenderedes derhos, naar Borgerskabet op hørte eller suspenderedes, s. Fdn. § 11. Forbindelsen mellem Borgerskabet og Valgretten blev løsnet derved, at der ved Lovene 14.Apr. 1855 § 7, 21. Dec. 1858 § 7 og 17. Marts 1860 ogsaa indrømmedes dem, der vare ansatte til 5 Portioner Hjælpeskat eller dels Hjælpe-, dels Næringsskat, de ved Fdn. 1840 § 12 hjemlede Rettigheder med Hensyn til de kommunale Valg, uden Hensyn til om de havde erhvervet Borgerskab. Ved Lov 19. Febr. 1861 (Lovs. S. 180), der ophæver Næringsskatten og i dens Sted sætter en Indkomstskat, s. Lovens § 1, ere de ommeldte Rettigheder tillagte
