126
3. Med Hensyn til Valgbetingelserne og Valgmaaden gjælde nu i det Væsentlige de samme Principer, dog med adskillige Afvigelser, s. Lov 22. Marts 1855, smh. med Lov 31. Marts 1860 (Lov 6. Juli 1867, smh. med Lov 26. Mai 1868), og nedenfor.
4. Landkommunalbestyrelsernes Omraade er større, idet Skole- og Fattigvæsenet er inddraget under Sogneraadenes, og Fattigvæsenet endog under Amtsraadenes Bestyrelse).
[5. Endelig ere Landkommunalbestyrelserne mindre afhængige af Regeringen, idet Amtsraadet staaer temmelig selvstændigt, og Sogneforstanderskabet nærmest er undergivet Amtsraadets Tilsyn].
I. Sognekommunens Organisation.
§ 38. Kommunens Tilblivelse, Ophør og Omfang.
Oprettelsen og Nedlæggelsen af en Sognekommune skeer ad administrativ Vei efter indhentet Betænkning fra de paagjældende Kommunalbestyrelser, s. Fdn. 13. Aug. 1841 § 1 (Lov 6. Juli 1867 § 1, Lov 26. Mai 1868 § 15), hvilket ogsaa maa gjælde om Grændseforandringer, jfr. Resol. 20. Okt. 1865 (D. T. S. 830).
Sognekommunens Omfang falder i Reglen ikke sammen med Sognet, s. derimod med Hensyn til Sognefogdens Beskikkelse Fdn. 11. Nov. 1791 § 1, men bestemmes efter Sogne distriktet, som i Reglen falder sammen med Pastoratet, s. Regl. 5. Juli 1803 for Landet § 1, Adn. 13. Aug. 1841 § 1 (Lov 6. Juli 1867 § 1). Undtagelser finde imidlertid Sted i forskjellig Retning:
1. De enkelte under et Pastorat forenede Sogne kunne danne hver sin Sognekommune. Dette gjælder: a) Om Landsogne, der som Annexer ere forenede med en Kjøbstad, s. Regl. 5. Juli 1803 for Kjøbstaden § 1 (Lov 6. Juli 1867 § 1).
b) Paa Landet, naar de under et Pastorat forenede Sogne have faaet særskilt Fattigvæsen, s. Pl. 2. Sept. 1808,
