Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/139

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

129

bortfaldet, og dette bestaaer nu udelukkende af valgte Med lemmer, hvis Antal bestandig skal være ulige, s. Lov 1855 §§ 1—3 (Lov 1867 § 2)]. Med Hensyn til Valget skjelnes, ligesom med Hensyn til Kjøbstædernes Borgerrepræsentationer, mellem en større og en mindre Del, dog med den Forskjel, at i Sogneforstanderskaberne den større Del repræsenterer det konservative Element, s. Lov 1855 § 3 (Lov 1867 §3).

A. Valgretten til den mindre Del af Forstanderskabets Medlemmer forudsætter ifølge Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 3):

1. At Vedkommende er i Besiddelse af Betingelserne for Valgbarhed til Rigsdagens Folkething, s. Grl. 1849 § 36, Valglov 1849 § 7 (Grl. 1866 § 31, Valglov 1867 § 7). Da Indfødsret ikke, saaledes som i Lov 31. Marts 1860 § 3, er udtrykkeligt udelukket, maa den lige saa vel fordres, som de andre Valgbarhedsbetingelser.

2. At han i det foregaaende Kalenderaar under hvilkensomhelst Benævnelse har udredet sit Bidrag, det være sig i Penge, Naturalier eller Arbeide, til Kommunen. Medens det altsaa ikke kommer an paa Ydelsens Beskaffenhed eller Størrelse, synes det derimod forudsat, at han virkelig har betalt, saa at den blotte, Ansættelse til Bidrag ikke er tilstrækkelig.

3. At han boer i Sognekommunen. Han behøver ikke nødvendigvis at have boet der i det sidste Aar, jfr. den udtrykkelige Fordring med Hensyn til Valgbarhed i Paragraphens 5te Membrum, og en saadan Fordring følger heller ikke nødvendigvis af Bestemmelsen om Udredelsen af Bidrag til Kommunen, da han kan have svaret et saadant som Grundeier.

B. Valgretten til den større Del af Forstanderskabets Medlemmer udkræver efter Lov 1855 § 3 (Lov 1867 § 3):

1. De samme Betingelser, som Valgretten til den mindre Del, jfr. Udtrykket »fornævnte valgberettigede Beboere«.

 Holck: Statsforvaltnings-Ret.

1