Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/143

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

133

en raadgivende Indflydelse med Hensyn til visse Statsforanstaltninger, s. nedenfor.

Som almindelig Regel om Forstanderskabets Stilling kan opstilles, at det vel som Sognekommunens Repræsentation bestyrer Distriktets kommunale Anliggender under Amtsraadets Tilsyn, men at dets Bemyndigelse i denne Henseende kun udstrækker sig til de lovbestemte Tilfælde (Lov 1867 § 15). Det kan derfor ikke paalægge eller forbyde Sognebeboerne Andet, end hvad Lovene hjemle, og kan ikke foretage Paaligning af Udgifter uden i lovbestemte Øiemed og efter lovbestemte Regler, s. Kskr. 3. Febr., 25. Marts 1843, 16. Febr. 1847, jfr. Lov 27. Nov. 1853 (Lov 1867 §§ 20f). Nærmere Bestemmelser om Udførelsen af Forstanderskabets forskjellige Forretninger kunne efter Forstanderskabets Ønske og med Amtsraadets Samtykke gives i et særligt Regulativ, naar de ikke staae i Strid med Lovgivningen, s. Lov 1855 § 6 (Lov 1867 § 14). I Øvrigt optræder Sogneforstanderskabet dels som besluttende og bestyrende, dels som raadgivende.

A. Forstanderskabets besluttende og bestyrende Myndighed viser sig navnlig i:

1. Bestyrelsen af Kommunens oekonomiske Anliggender.

I denne Henseende tilkommer det navnlig Forstanderskabet at fastsætte det aarlige Overslag over Fattig-, Skole- og andre Kommuneudgifter, s. Adn. 1841 §§ 15, 22, Kskr. 23. Marts 1848 (Lov 1867 §§ 24, 27). Herom tager Forstanderskabet med Stemmeflerhed endelig Beslutning, uden at nogen høiere Approbation behøves, s. Adn. 1841 § 15 (Lov 1867 § 24). I lige Maade fastsætter Forstanderskabet Udgifternes Ligning paa Sognebeboerne efter de lovbestemte Regler, uden at Ligningen behøver høiere Approbation, s. Adn. 1841 § 15, Pl. 9. Jan. 1845 § 1 (Lov 1867 §§ 18, 20—23, 25); dog erindres det ovenfor Bemærkede om, at Forstanderskabet ikke kan ligne Noget paa Distriktet udenfor de lovbestemte Tilfælde, s. Kskr. 25. Marts 1843 Medens saaledes Ligningen som Helhed ikke behøver høiere