Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

6

er overdraget et Kollegium, hvis Medlemmer alle deltage i Beslutningen, der fattes med Stemmeflerhed, saa at Formandens Stemme kun bliver afgjørende ved Stemmelighed.

§ 3. Den administrative Organisations historiske Udvikling.

Før 1660 var Forvaltningen paa det øverste Trin overdraget 6 Rigsembedsmænd, der valgtes af Kongen efter Rigsraadets Forslag, og som tillige havde Sæde i Rigsraadet. Disse Rigsembedsmænd bestyrede Forvaltningens forskjellige Hovedgrene, undtagen forsaavidt Finantsernes Bestyrelse var overdragen en eller to særegne Rentemestre, der ikke nødvendig vis havde Sæde i Rigsraadet. Forvaltningen var ministeriel og organiseret efter Realsystemet, hvorved dog kan mærkes, at Hertugdømmerne havde en egen tydsk Kantsler.

Provindsernes lokale Bestyrelse var organiseret efter Lenssystemet, saa at de adelige, af Kongen og Rigsraadet valgte Lensmænd ikke blot bestyrede de kongelige Eiendomme og oppebar Kongens Indtægter, efter Omstændighederne paa Afgift eller paa Regnskab, men tillige deltoge i Provindsens øvrige Bestyrelse og navnlig førte Tilsyn med Forsvarsvæsenet og Retspleien. Kjøbstæderne, der havde en kommunal Selvstyrelse, stode udenfor Lenene, og Adelen havde særegne Friheder for sine Godser.

I denne Ordning skete der betydelige Forandringer ved Souverainitetens Indførelse, navnlig ved den saakaldte Provisionalordinants 4. Nov. 1660, der i Øvrigt ikke blev fuldstændig gjennemført og i Tidens Løb undergik betydelige Forandringer. I Stedet for det ministerielle System traadte det kollegiale, idet Forvaltningen overdroges 5 Kollegier, nemlig Drostens eller Rigshofmesterens, Rigshofkantslerens eller Kancelliet, Rigsmarskens eller Krigskollegiet, Rigsadmiralens eller Admiralitetskollegiet og Rigsskatmesterens eller Skatkammerkollegiet. Hvert af disse Kollegier bestod af en Præsident og et vist Antal adelige