Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/185

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

175

momentan Virksomhed af den angivne Beskaffenhed i Almindelighed vil falde ind under Reglerne om Næring, idet den navnlig, forsaavidt ikke den fornødne Hjemmel til dens Udøvelse haves, vil blive at behandle som uberettiget Næringsbrug, er der ingen Grund til at optage den nævnte Fordring i Begrebet. Forsaavidt en Virksomhed, der i Øvrigt svarer til de angivne Kriterier, ikke gaaer ud paa materielt Erhverv, kan der vel reises Spørgsmaal, om den ikke desuagtet bør behandles efter Reglerne om Næring, s. Scheels Personret S. 522; men foruden at det dog er tvivlsomt, om dette kan antages, og det navnlig ikke synes antaget i Praxis, s. Scheels Personret S. 522 Anm. 6, vil et Forhold af den omhandlede Beskaffenhed i alt Fald være noget saa Usædvanligt, at man ved den almindelige Begrebsbestemmelse kan see bort derfra. Det maa fremdeles fordres, at Virksomheden gaaer ud paa Tilveiebringelse og Omsætning af materielle Produkter. Den blotte Tilveiebringelse er ikke tilstrækkelig, naar den ikke i det Mindste skeer i den Hensigt atter at afhænde Produktet, og paa den anden Side falder Omsætningen af Produktet ikke ind under Reglerne om Næring, naar det ikke er tilveiebragt i den Hensigt atter at afhænde det. Det maa endvidere foretrækkes at betegne Virksomheden som gaaende ud paa en Tilveiebringelse af materielle Produkter, idet Udtrykket Frembringelse ikke passer paa en af de vigtigste Næringsgrene, nemlig Handelsnæring. Naar det endelig fordres, at Virksomheden skal være selvstændig, maa det vel indrømmes, at Medhjælpernes Virksomhed undertiden kan og navnlig efter den tidligere Lovgivning kunde i visse Henseender blive at betragte fra lignende Synspunkter, som Hovedmandens; men ligesom de omtalte Regler om Medhjælpernes Forhold væsentligt ere forandrede ved den nyere Næringslovgivning, saaledes er Medhjælpernes Stilling, der heller ikke i andre Henseender svarer til det opstillede Begreb, saa forskjellig fra Hovedmandens, at der ikke er Anledning til at sammenfatte deres Virksomhed under et