Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

176

Begreb, om der end kan være Grund til ved en Fremstilling af Hovedmandens Retsforhold tillige at berøre Medhjælpernes Stilling, hvor denne frembyder noget Eiendommeligt. Endnu skal tilføies, at naar Virksomhedens Formaal er betegnet som gaaende ud paa Tilveiebringelsen og Omsætningen af væsentligt materielle Produkter, tilsigtes det herved at udelukke den høiere aandelige Virksomhed, der gaaer ud paa at tilveiebringe et Produkt, der vel i en vis Forstand kan betegnes som materielt, forsaavidt det fremtræder i ydre sandselige Former, men hvis Betydning og Værd væsentligt beroer paa den deri udtrykte Tankevirksomhed, saasom en Bog, en Statue.

Fra det opstillede Begreb maa altsaa udelukkes:

1. Den kunstneriske og videnskabelige Virksomhed.

2. Den Virksomhed, som ikke gaaer ud paa Tilveiebringelsen af et materielt Produkt, hvad enten den er af høiere Natur, saasom Embedsmænds, Skolemænds, Sagføreres, Lægers eller lavere, f. Ex. Dagleieres, Tyendes.

3. Den uselvstændige Virksomhed.

4. Den Virksomhed, som ikke gaaer ud paa Tilveiebringelsen og Omsætningen af materielle Produkter, altsaa navnlig den, der tilsigter at tilveiebringe Produkter til eget umiddelbart Forbrug, Husholdning i videre Forstand, og den Omsætningsvirksomhed, som har Hensyn til Produkter, der ikke ere tilveiebragte i den Hensigt at omsætte dem.

5. Endelig kan der ogsaa være Spørgsmaal om at udelukke den Virksomhed, der ikke tilsigter materiel For del, jfr. ovenfor.

De saaledes angivne Forhold have vel i Almindelighed det tilfælles med den egentlige Næring, at de gaae ud paa en Tilfredsstillelse af den Vedkommendes Fornødenheder, men i Øvrigt ere de saavel forskjellige fra den egentlige Næringsvirksomhed, som indbyrdes forskjellige, idet de dels ikke i nogen synderlig Grad trænge til retlig Anordning, hvilket saaledes gjælder om Husholdningsvirksomheden, dels maae reguleres efter eiendommelige Synspunkter, som ere