177
hentede fra andre Dele af Systemet, saasom Personretten, Processen, Obligationsretten, osv.
Den egentlige Næringsvirksomhed falder i tre Hoved klasser.
1. Naturalproduktionen, der bestaaer i at frembringe eller fremdrage Raastofferne, hvortil hører Jord- og Skov brug, Kvægavl, extraktiv Industri, Jagt og Fiskeri.
2. Forædlingsvirksomheden, der gaaer ud paa at bearbeide de indvundne Raastoffer, og som atter falder i Haandværks- og Fabrikdrift, s. om denne Adskillelse Scheels Personret § 114.
3. Omsætningsvirksomheden, som gaaer ud paa at besørge Overgangen af det tilvirkede Produkt fra Producenten til Konsumenterne. Hertil hører Handel og Transportnæring, hvilken sidste dog tildels falder udenfor det egentlige Næringsbegreb.
Det kunde synes, at Statens forvaltende Virksomhed med Hensyn til Næringsvæsenet maatte blive meget indskrænket, idet den væsentlig maatte gaae ud paa, at den gjennem Lovgivningen foreskrev Grændserne mellem de forskjellige Næringsveie, gjennem Administrationen kontrollerede disses Overholdelse og gjennem Domstolene afgjorde de desangaaende opstaaede Tvistigheder og idømte Straffe for Overtrædelser, medens den i Øvrigt overlod de Private paa egen Haand at vælge og efter bedste Skjøn at udøve deres Næring. Det er nu vistnok ogsaa det rigtigste Princip, at Staten i Almindelighed saa lidet som muligt griber ind i de Privates frie Næringsvirksomhed, og dette Princip har ogsaa fundet sit Udtryk i Grl. 1849 § 88 (Grl. 1866 § 83) med forskjellige senere, dertil sig sluttende Love; men ligesom dette Princip før Grundloven ikke var anerkjendt, idet Næringsvirksomheden var betydeligt indskrænket og meget afhængig af Administrationen, saaledes bliver der selv med Anerkjendelse af Principet et ikke ringe Spillerum for Statens Virksomhed. Det maa saaledes utvivlsomt antages for Statens Opgave, at fremme Næringsdriften ad indirekte
Holck: Statsforvaltnings-Ret.
12
