Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/189

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

179

med Principet i Grl. 1849 § 88 (Grl. 1866 § 83), som Hovedregel ophævet Forskjellen mellem Kjøbstad og Land med Hensyn til Næringsbrug og som almindelig Hjemmel for Næringsdrift kun fordret Borgerskab og Næringsbevis, hvis Meddelelse vel er forbeholdt Øvrigheden, men tillige er knyttet til bestemte faktiske Betingelser, hvis Tilstedeværelse gjør det til Pligt for Øvrigheden at meddele Borgerskab eller Næringsbevis, s. Lov 1857 §§ 1—3, 74. Dog gjælder det Anførte kun som Hovedregel, idet paa den ene Side visse Næringsveie ere frie, paa den anden Side andre udkræve en af Administrationen meddelt Bevilling.

Næringsvæsenets Bestyrelse, der tidligere var delt mellem Kancelliet, Rentekammeret og Generaltoldkammeret, tilkommer nu Indenrigsministeriet, s. Kdg. 24. Nov. 1848, jfr. Pl. 4. Apr. s. A.


Første Kapitel. Naturalproduktionen.

§ 58. Agerbrug.

Agerbrug er i Almindelighed fuldkommen fri Næring. I enkelte Kjøbstæder har det været Brug, at den Kjøbstadmand, der vilde drive Kjøbstadjord, maatte tage Borgerskab som Avlsbruger, s. Skr. 15. Febr. 1849, hvilken Regel neppe uden Videre kan være bortfaldet derved, at den omtalte Næring ikke er optaget som bunden i de i Henhold til Lov 29. Dec. 1857 § 1 udfærdigede Vedtægter, s. Pl. 12. Apr. 1858 Anm., 10. Apr. 1863 Anm., idet Lov 1857 ikke omhandler al Næringsdrift, men kun Handel, Haandværk og Fabrikdrift samt visse dermed beslægtede Næringsveie. Medens Staten paa dette Omraade sjelden griber direkte ind, har den derimod udfoldet en betydelig indirekte Virksomhed ved at træffe Foranstaltninger, der gik ud paa at fjerne forskjellige Hindringer for Agerbrugets Udøvelse. Da den nærmere Fremstilling af disse Foranstaltninger hører hjemme i Landboretten, skulle vi her kun give en ganske kort Oversigt derover, navnlig forsaavidt angaaer

12*