182
Omstændighederne mod Erstatning tilsidesættes ved Landvæsenskommissionens Kjendelse, s. Lov 1859 § 14 ff.
2. Staten søger at fremme Eiendomsrettens Frihed og Fuldstændighed. I denne Henseende kan navnlig fremhæves:
a) Grl. 1849 § 98 (Grl. 1866 § 93), forsaavidt den forbyder fremtidig Oprettelse af Len, Stamhuse og Fideikommisgodser, og bestemmer, at det ved Lov nærmere skal ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. Den saaledes i Udsigt stillede Lovgivning, der dog kun skal gaae ud paa at give de Paagjældende en Adgang til at løse det fideikommissariske Baand, er ikke tilveiebragt som almindelig Regel; kun er der ved Lov 21. Juni 1854 givet Besidderne en Adgang til under visse nærmere Betingelser at afhænde det til Fideikommisset hørende Bøndergods til Selveiendom eller Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte. Udenfor Grl. 1849 § 98 (Grl. 1866 § 93) existerer der ikke her, saaledes som i forskjellige andre Lande, noget almindeligt Forbud mod, at en Eiendom uden Regeringens Tilladelse gaaer over i den døde Haand, ɔ: til offentlige Stiftelser, Kommuner eller andre juridiske Personer, og saaledes unddrages den frie Omsætning. Ligesom den stærke Sammenhobning af faste Eiendomme paa enkelte, navnlig geistlige Korporationers og Stiftelsers Hænder, som andetsteds har foranlediget slige Forbud, ikke have fundet Sted hos os, saaledes vil den Kontrol af Regeringen, hvorunder de fleste saadanne Stiftelser staae, forebygge en slig Sammenhobning.
b) Staten har fremdeles bestræbt sig for at fremme Fæstegodsets Overgang til Selveiendom, dog saaledes, at herved ikke blot er taget Hensyn til, at Godset som fri Eiendom vil kunne give et forholdsvis større Udbytte, men tillige til det i politisk Henseende Vigtige i Bondestandens Selvstændighed, samt til de nærværende Fæstere og deres Familier. Et saadant Salg er gjennemført paa Domainerne ved Lov 8. Apr. 1851 og 31. Marts 1852, og lignende Be-
