Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/209

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

199

stæder og Landdistrikter. Tilsynet føres af Amtmanden for Kjøbstædernes og af Amtsraadet for Landdistrikternes Vedkommende, og Staten medvirker kun dels ved sit Tilsyn med Veienes Tilstand, dels ved at fastsætte almindelige Regler, dels endelig ved at af øre enkelte Spørgsmaal, s. Fdn. 1841 § 26. Udgifterne fordeles mellem Kjøbstæderne og Landdistrikterne i Forhold til Hartkornet, saaledes at der er foreskrevet et Maximum af 1 Rdlr. 32 Sk. pr. Tde. Hartkorn for det Beløb, der aarlig maa opkræves til Udgifterne ved de mindre Landeveie og Hovedlandeveiene tilsammentagne, s. Fdn. § 25, jfr. §§ 17, 18. Det paaligger desuden ethvert Amts saavel Kjøbstæder, som Landdistrikter at bekoste den fornødne Istandsættelse og aarlige Vedligeholdelse af de gjennem Amtet løbende gamle, endnu ikke grundforbedrede mindre Landeveie (Hovedlandeveiene ere nu overalt grundforbedrede), saaledes at visse betydeligere Arbeider bekostes af de paagjældende Kjøbstadkommuner og Amtsrepartitionsfondet, og det øvrige Arbeide udføres in natura af de paagjældende Hartkornsbrugere efter de engang fastsatte Fordelinger af Veistykkerne, som dog kunne forandres af Amtmanden efter indhentet Erklæring fra Sogneforstanderskabet; dog kan efter Omstændighederne Nabohjælp blive at yde af de i en vis Afstand fra Arbeidsstedet boende Hartkornsbrugere, s. Fdn. 1841 § 27 (Lov 1867 §§ 3—5, 14, 15, 16, 18).

3. De offentlige Veie, som ikke kunne henføres til Hovedlandeveie eller mindre Landeveie, betegnes som Biveie, s. Fdn. 13. Dec. 1793 § 1. Hvilke disse ere, afgjøres for 3 Aar ved et af Amtmanden eller Amtsraadet efter Forslag fra vedkommende Kjøbstadkommunalbestyrelse eller Sogneforstanderskab i Forbindelse med Politiembedsmændene affattet Regulativ, s. Fdn. 1841 § 28 (Lov 1867 §§ 6, 7). Om Biveienes Anlægsmaade, s. Fdn. 1793 §§ 6—9. Vedligeholdelsespligten paahviler de paagiældende Kjøbstad- og Sognekommuner, og Arbeidet udføres i Reglen in natura af Hartkornsbrugerne efter Veiinddeling, dog at der ogsaa