207
Retten til at slaae Mynt Kongen, men denne Ret maa udøves i Overensstemmelse med Lovene. Det er saaledes Lovgivningen, der træffer Bestemmelse om Myntens Lødighed og Gehalt, s. Lov 4. Juni 1856 (Lovs. S. 691), om Inddragelse af hidtil gjældende Myntsorter, s. Lov 2. Apr. 1855, om Mynternes Navn, s. Lov 10. Febr. 1854, ligesom en Lov vistnok ogsaa er fornøden til at bestemme nye Inddelinger af Mynten, s. dog Bkg. 10. Febr. 1854, hvorimod Kongen lader Mynten slaae i sit Navn, bestemmer Udmyntningens Størrelse og fastsætter Myntens Præg, s. senest Bkg. 17. Marts, 4. Mai 1864 (Bkg. 1. Sept. 1866, 7. Aug. 1867, 6. og 17. Okt. 1868, 21. Juli 1869).
Den indenlandske Mynt er dels Guldmynt, som dog ikke har nogen fast Kours eller er noget tvunget Betalingsmiddel, s. Pl. 3. Febr. 1827 § 4, Bkg. 6. Apr. 1850, dels Sølvmynt og Skillemynt. For Sølvmynten gjælder Speciesmyntfoden, saaledes at 1812 Rigsdaler udpræges af en Mark fint Sølv Kølnsk Vægt, s. Fdn. 5. Jan. 1813 § 5, som tillige bestemmer Rigsdalernes Inddeling i Mark og Skilling. Myntfodens Navn er nu Rigsmyntfod, s. Lov 10. Febr. 1854. Af Sølvmynt udpræges nu Dobbeltrigsdalere, Rigsdalere og halve Rigsdalere efter det i Fdn. 5. Jan. 1813 § 5 angivne Forhold, s. Lov 10. Febr. 1854, Bkg. s. D., og Markstykker og Fireskillinger af en noget ringere Lødighed, s. Lov 4. Juni 1856, Bkg. 8. Sept. 1854, jfr. Bkg. 18. Dec. 1841. Endelig udpræges En- og Halvskillinger i Bronce, s. Lov 4. Juni 1856, Bkg. 24. Dec. 1856, 18. Juni 1857 (6. Okt. 1868). Den tidligere Angivelse i Kourantmyntfod bortfalder ved Udmyntningen, s. Bkg. 10. Febr. 1854. Om Indkaldelse af ældre Mynter, s. Oktroi 4. Juli 1818 § 12 Nr. 3, Bkg. 12. Mai 1820, 26. Apr. 1839, Lov 2. Apr. 1855. Med Undtagelse af Guldmynterne skulle alle lovligt kourserende indenlandske Mynter modtages som tvunget Betalingsmiddel, saavel mellem Mand og Mand, som i de offentlige Kasser, dog med en vis Begrændsning for de mindre Mynters Vedkommende, der have en ringere Lødighed, 3. Pl. 31. Juli 1818 §§ 7, 8,
