Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/223

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

213

tilbørlig Maade at fundere de dels af Rigsbanken, dels senere af den selv udstedte Sedler og naae til at erklære dem realisable, s. Oktroiens §§ 3, 17—20, hvilket sidste skete ved Pl. 13. Mai 1845. For at sikkre Banksedlernes Soliditet er der dels foreskrevet en Grændse for det Antal Sedler, Banken maa udstede, dels Regler for, hvorledes disse skulle funderes, nemlig dels i Sølv, dels i andre Værdieffekter, s. Oktroiens §§ 18—20, Resol. 11. Juli 1840, 4. Juni 1847, 23. Jan. 1849, 4. Okt. 1854, 21. Okt. 1859 (D. T. 763).

Dernæst skal Banken sørge for ved Udlaan og Diskontering at fremme Pengeomløbet til Lettelse for Produktion, Handel og Omsætning, samt ved Foliers Aabning og Depositers Modtagelse at holde betroede Midler i sikkert Gjemme og Tilsvar, s. Oktroiens §§ 5, 22 ff., Regl. § 9 ff. I denne Virksomhed understøttes Banken ved Filialer, s. Oktroiens § 57, som ere etablerede i Aarhus, s. Bkg. 20. Nov. 1837, Resol. 13. Marts 1848, og Flensborg, s. Pat. 23. Febr. 1844, hvorimod en paatænkt Filialbank i Odense, s. Resol. 13. Marts 1848, ikke er kommen i Stand. Den ved disse Operationer indvundne Fordel bliver efter Repræsentanternes nærmere Bestemmelse at udbetale Aktiehaverne som Udbytte af Aktierne, s. Oktroiens § 27, Regl. § 40.

Bankens Rettigheder ere nærmere bestemte ved dens Oktroi, som skal gælde for 90 Aar, s. Oktroiens § 58, uden at der saaledes som ellers ved Privilegier behøves nogen Stadfæstelse ved Thronskifte, samt ved dens Reglement 27. Juli 1818 og forskjellige senere Bestemmelser. Dens vigtigste Ret er dens Ret til at udstede Sedler, der nu, efterat de ere erklærede realisable, 3. Pl. 13. Mai 1845, skulle modtages til deres fulde Værdi, saavel mellem Mand og Mand, som i de offentlige Kasser, s. Fund. 5. Jan. 1813 § 4, Oktroi 4. Juli 1818 §§ 19, 20. Om de Begrændsninger, Bankens Ret til at udstede Sedler er undergiven, er talt ovenfor; til Seddelmassens Forøgelse har man ikke anseet Repræsentationens Samtykke for nødvendigt. Om det Spørgs-