219
5. Til Forebyggelse eller Standsning af Ulykker paa Søen er der truffet Bestemmelser om Undgaaelse af Paaseiling, s. Bkg. 16. Marts 1859, 1. Febr. 1860 (Lov 21. Juni 1867, Lovs. S. 260, Adn. 9. Aug. 1867, S. 434, Adn. 19. Marts 1869, S. 240), om Fyr- og Vagervæsenet, om Strandinger, s. Fdn. 28. Dec. 1836, om Redningsvæsenet paa Kysterne, s. Lov 26. Marts 1852 (Lovs. S. 552) med forskjellige senere Tillæg, osv.
6. Et vigtigt Middel til at raade Bod paa indtrufne Ulykker er Indrettelsen af Forsikkringsanstalter, hvorved Trykket af den skete Skade lettes ved en Fordeling paa Flere. Saadanne Anstalter kunne enten oprettes og bestyres af Staten selv eller af Private, hvis Foretagende Staten da kan lette ved Tilstaaelsen af visse Begunstigelser. Forsikkringen kan være indbyrdes Forsikkring, saaledes at de lidte Tab i Forening med Bestyrelsesudgifterne fordeles paa Interessenterne, i Reglen dog saaledes, at et fast aarligt Bidrag Opkræves, og i Tilfælde af betydelig Skade extraordinair Paaligning finder Sted, eller Præmieforsikkring, ved hvilken en Privatmand eller et Aktieseselskab mod en bestemt Betaling paatager sig at bære hele den Skade, som maatte skee. Fremdeles kan Forsikkringen være nødvendig, naar Eieren er forpligtet til at forsikkre, eller frivillig, monopoliseret eller ikke. Endelig er Forsikkringen forskjellig med Hensyn til Gjenstanden. De vigtigste og almindeligste Arter ere Brandforsikkring, Søforsikkring og Livsforsikkring, men desuden kan der forekomme Forsikkring mod Skade paa Afgrøde, Kreaturer, osv., s. Stempellov 19. Febr. 1861 § 55.
A. Med Hensyn til Brandforsikkring skjelnes mellem Forsikkring af faste Eiendomme og af Løsøre, samt mellem Forsikkring i Kjøbenhavn, i Kjøbstæderne og paa Landet.
Brandforsikkringen for faste Eiendomme i Kjøbenhavn, om hvilken Hovedreglerne indeholdes i Adn. 17. Juli 1795, er indbyrdes, s. Adn. § 1, og tvungen, s. Adn. § 8 (Lov 15. Mai 1868 § 44). Den bestyres af en egen Direktion, s. Adn. § 15 ff.
